Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Flodstrøm: En socialkapitalistisk samfundsorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
et saadant samfund kan og bør være et samfund af frie mennesker,
som efteral de har erholdt den almene, grundlæggende folke dannelse,
som er fælles for alle, søger sig ind paa den bane, for hvilken de selv
føler anlæg og lyst.
Dersom derved, som jo ofte er tilfældet, yderligere specialdannelse
er nødvendig, saa søger de at indtræde i de læreanstalter, hvor denne
kan vindes, og saa blir det — ganske saaledes som det nu er
tilfælde ved en del af statens læreanstalter — afhængigt dels af det
almenes behov, dels af de vidnesbyrd, som ansøgeren kan forevise,
om han skal bli antaget eller ikke. Og naar de saa er vel uddannede
for sit kald, saa faar de søge den ansættelse, som de selv anser sig
for at passe bedst til, og som er relativt bedst aflønnet eller byder
ansøgeren de bedste fordele. Mislykkes disse ansøgninger, enten
det nu gjælder en plads i en læreanstalt eller en stilling i samfundet,
saa faar man søge sig en anden plads, den bedste, som i tilfælde
byder sig; at man gang paa gang blir tilbagevist, det er ikke
andet end, hvad der lige ofte indtræder i ethvert samfund,
privatkapitalistisk eller socialkapitalistisk. At derved en eller anden
uretfærdighed kan komme til at begaaes, kan vel ikke negtes. Men hvad
har det at sige mod de uretfærdigheder, som den nuværende ujevne for-,
muesfordeling bærer skylden for? Hvormeget større er ikke nu den
uretfærdige rolle, som tilfældigheden spiller ved baade den ene og den
andens blivende livsstilling.
At være „sin egen herre" er ganske vist af stor betydning, men
naar dette ikke lader sig gjøre tilfulde, saa maa det vel opofres.
„Fri" gjør jo ethvert menneske fordring paa at være, og dog gjør
samfundet i sit navn utallige indgreb i denne individuelle frihed,
indgreb, som man tvinges til at finde sig i, og som man tilslut ikke føler.
Er ikke en af staten lønnet og tjenstskyldig embedsmand „sin egen herre"
ligesaa fuldt som den af sine kreditorer og sine nøieseende og
vanskelig tilfredsstillede kunder og misfornøiede arbeidere afhængige
forretningsmand? Kan ikke det ene være lige godt som det andet?
Statens overtagelse af produktionen kommer ogsaa at gjøre ende
paa den frie, private, af enhver myndighed uafhængige foretagsomhed,
som vi utvilsomt har meget at takke for. Dette er ganske vist et
beklageligt tab; ti at det almene er trægere end den private, naar
det gjælder gjennemførelsen af nye idéer, er et forhold, som baade er
bekræftet af erfaringen og med nødvendighed følger af naturlige
grunde. Særlig gjælder det spørgsmaal af større rækkevidde, hvor et
mislykket foretagende kunde medføre stor skade. Heldigvis er en ståt
dog ikke alene i verden; det, som ikke forsøges i den ene, kan
derfor forsøges i den anden, og det, som falder heldig ud, er man nok
ikke sen om at tage efter. I mindre spørgsmaal er jo staten
ialmin-delighed ikke uvillig til at foretage eksperimenter, det har vi jo mange
eksempler paa fra alle lande. Desuden er det aldeles umuligt at danne
sig en rigtig forestilling om, hvorledes forholdet vilde bli, dersom det
almene blev henvist til udelukkende saaatsige at stole paa sig selv.
Det kan nu i mange ting stole paa den private foretagsomhed og gjør
det faktisk ofte; en mængde forslag blir af nationalforsamling, stats-,
fuldmægtiger og andre repræsentanter for almenheden udtrykkelig
henvist til den private virksomhed, mere af vanskelighed for at skaffe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
