Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Forholdene i Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
nu skulde Italien begynde at organisere arméen, at spille en
aktiv rolle i den europæiske politik, at erobre kolonier og vinde
krigerære, naar leiligheden bød sig. Det var da, man i en fabelagtig
maalestok begyndte at forstørre hærens og marinens budgetter^,
man skabte en flaade, man forøgede regimenterne, man bedækkede
bjergene og kysterne med fæstninger. For sikrere at styrte Italien
ind i den internationale storpolitiks tvilsomme eventyr sluttede man
tripelalliancen, man deltog i alle diplomatiske konflikter, selv naar
dette maatte koste os det farlige uvenskab med Frankrige; og
endelig okkuperede man Massoluah, man bredte sig i det indre af
landet, og gjennem en række af letvindte okkupationer kom man tilslut,
op i den nuværende store krig med Abyssinien.
Paa samme tid som militærpartiet udviklede sig, knyttedes der
omkring det en stor mængde materielle og aandelige interesser, som
kom til at blive bestemmende for nationens udenrigske politik,
medens der samtidig dannede sig en anden magt, som bemægtigede
sig den civile administration. Piemonts centraliserede regjering,,
som nu anvendte sit centralisationssystem paa hele Italien, blev nødt
til i kolossal maalestok at udvide rækkerne inden sit bureaukrati;
man dannede altsaa sande legioner af funktionærer, og man sikrede
saaledes den nye revolutions skjæbne, idet man tilbød
middelklasserne nogenlunde gode stillinger inden den offentlige administration.
— Saaledes dannedes dette umaadelige korps af embedsmænd, som
tæller sine medlemmer selv i de mindste og mest bortgjemte
landsbyer, hvor de repræsenterer regjeringen, dens idealer, dens moral,,
dens interesser og dens politiske system.
Dernæst — da man skabte en hær, byggede jernbaner, havne
og offentlige bygninger og hertil i løbet af 30 aar anvendte omtrent
10 milliarder, saa dannede eier sig efterhaanden udenfor
administrationen en klasse af statsleverandører og entreprenører af offentlige
arbeider, som udgjorde den nye pengeadel, og som ikke var uden
lighed med det gamle romerske keiserdømmes skatteforpagtere. De
var for tredive aar siden næsten allesammen bønder og smaaborgere;
men ved intriger og kneb i forretninger med staten har de ophobet
kolossale formuer, er blevet senatorer eller deputerede, markier og
grever; og af egeninteresse som ved tradition danner de næsten et
slags æreshof omkring regjeringen, som de eksploiterer og hjælper
til at holde ilive. Endelig har alle de kolossale udgifter, man har
gjort under og efter revolutionen, frembragt en stor pengerørelse,
hvad der igjen har gjort det nødvendigt for staten at skaffe sig en
bankier; og denne tjeneste som statsbankier indrømmedes som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
