Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Forholdene i Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
den anden. Italienerne begeistredes for den revolutionære
bevægelse, ikke blot fordi den var patriotisk, men ogsaa fordi den
var præget af en storartet liberalisme og lovede mere frihed, mere
retfærdighed. De udgjød sit blod paa slagmarkerne, ikke alene
fordi de ønskede at have et fædreland, men ogsaa fordi de haabede
paa en mindre tyrannisk regjering, paa en retfærdigere og mere
■oplyst administration, kortsagt paa forholde, som kunde tillade dem
at bevæge sig, at arbeide; de længtedes efter mere alburum, end
der havde været inden fortidens smaastater. Alt, hvad man i dette
tidsrum sagde og skrev om folkenes ret til at styre sig selv,
uafhængig af al vold fra fremmede magter, blev taget for fuldt alvor
af italienerne, især af eliten inden den revolutionære armé, som
til et vist tidspunkt ledede bevægelsen, og som meddelte sin liberale
.aand til en stor del af nationen.
De midler, som man benyttede sig af for at virkeliggjøre
’dette ideal, var derimod noget ganske andet; det var det daværende
Italiens mægtigste militærstats erobringer. Piemont besad en
centraliseret administration, en staaende hær, en gammel militær
historie, og en regjering, som laa under for indflydelsen af de
krigerske traditioner, som var denne histories indhold, og som der
hegnedes om af et sterkt militært parti, hvis centrum var hoffet. — Og
de militære traditioner var i Piemont de samme, som de er overalt-
7 j
de gik ud paa, at en nation kan ikke være lykkelig, medmindre
•den fra tid til anden foretager en større indhøstning af krigerske
laurbær, at krig er godt og ærefuldt i og for sig, naar den opnaar
•sin eneste hensigt: seieren.
Da revolutionen var færdig, blev kongen af Piemont konge af
Italien; og det piemontesiske hof og regjering blev Italiens hof og
regjering. Og i overensstemmelse med denne omdannelse blev
ogsaa det piemontesiske militærparti til det italienske militærparti; ti
den indflydelse, dette havde ved det piemontesiske hof og i den
piemontesiske regjering, flk det i lige høi grad ved det italienske
hof og i den italienske regjering. Det blev den nye stats midtpunkt
og kjerne, som det havde været den gamle stats; men det kunde
nu raade over ressurcer i penge og mandskaber, som var saamange
gange større end tidligere, som hele Italien var større end det lille
Piemont. — Partiets ærgjerrighed voksede i forhold hertil, og saa
begyndte det sit arbeide, som stod i absolut modsætning til den
revolution, det hidtil havde tjent.
Ligeoverfor dette folk, som havde kjæmpet for at opnaa friere
institutioner og en retfærdigere administration, erklærede man, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
