Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Forholdene i Italien - Overlæge dr. med. G. Armauer Hansen: Kampen mod de smitsomme sygdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Jeg haaber, at denne skisserede fremstilling af forholdene er
tilstrækkelig klar selv for læsere i et land, som til sin lykke ikke
tvinges til daglig at opleve, hvad det vil sige at have en tyrannisk
og egoistisk regjering, som ovenikjøbet vil gi sig udseende af at
repræsentere folket.
Ghiglielmo Ferrero.
Kampen mod de smitsomme sygdomme.
Til alle tider har de smitsomme sygdomme gjort store indhug
blandt menneskene og har dræbt dem i tusen og titusenvis. —
Almindelig har menneskene tilskrevet guderne eller himmelske magter
disse nedslagtninger, man har troet, at de sendtes som straf for
menneskenes synder og i overensstemmelse med denne anskuelse ofrede
man af sit bedste gods til guderne for at formilde dem eller senere,
i den kristelige tid, strømmede man til kirkerne for at bønfalde
herren om naade og beskyttelse. Dette samme gjør man nu, men paa
samme tid fordrer man ogsaa, at sundhedsautoriteterne skal gjøre sin
pligt.
Lidt efter lidt har nemlig menneskene opdaget, at de selv kunde
gjøre adskilligt for at beskytte sig mod disse herjende farsoter, der
baade bragte saamegen sorg og elendighed ind i familjerne og
berøvede nationerne saa megen arbeidskraft, dens egentlige rigdom; ti
opsparede penge kan være bra nok, men de falder kun paa faa hænder;
den store masse af folk er altid henvist til sin egen arbeidsdygtighed
for at kunne leve.
Eftersom disse anskuelser voksede begyndte man ogsaa at kjæmpe
mod de smitsomme farsoter, men med den uvidenhed, der herskede
angaaende deres egentlige aarsager, blev kampen ustø og vaklende;
man vidste ikke, hvorledes man skulde gribe tingen og specielt ikke
paa hvilket punkt man skulde koncentrere forsvaret. Man saa jo nok,
at fattige folk faldt talrigst som offer for disse sygdomme og heraf
sluttede man, at der i størst mulig udstrækning maatte hjælpes paa
disses livsbetingelser, man maatte ophjælpe deres renslighed, skaffe dem
ren luft og god næring. Herved opnaadde man ogsaa meget, men
ikke alt. Tidligere herjinger som den sorte døds i middelalderen,
der i Europa alene dræbte 40 millioner mennesker, har senere ikke
gjentaget sig i slig maalestok, om den ogsaa flere gange har raset paa
enkelte steder i Europa, saaledes 1720 i Marseille, 1771 i Moskau og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
