Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Overlæge dr. med. G. Armauer Hansen: Kampen mod de smitsomme sygdomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
endnu i dette aarhundrede har den flere gange vist sig ved
Middelhavet, 1813 paa Malta, 1815’ paa Noia, 1819 paa Balearerne, og
senest vil alle huske, at den i 1878 trængte ind i Rusland langs
Volga; her blev den stanset af general Loris MelikofF, der bekjæmpede
den med en hel hær. De landsbyer, hvor den viste sig, blev omgivne
af en tredobbelt kordon af militær, der ikke slåp noget menneske
igjennem, og da pesten havde dræbt omtrent alle indbyggere i landsbyerne
blev disse simpelthen afbrændte. Denne tilsyneladende barbariske
fremgangsmaade var dikteret af tidens anskuelser om slige sygdomme.
Ved Pasteurs glimrende opdagelser og arbeide har man lidt efter
lidt i en forholdsvis kort tid paavist for de fleste smitsomme
sygdommes vedkommende, at de skyldes en parasitisk snylter, en mikrobe,
der trænger ind i det menneskelige legeme og der anstiller sine
herjinger. Og med denne nye indsigt i sygdommenes aarsagsforhold,
staar vi ganske anderledes rustede til deres bekjæmpelse end tidligere,
og resultaterne heraf er allerede mange. Kolera har jo i dette
aarhundrede gjentagne gange hjemsøgt Europa og især de første gange
herjet ganske betydeligt. Heldigvis er skrækken for denne sygdom
endnu temmelig stor. Mens ingen længere ofrer pesten en tanke
omtrent, er alle enige om, at man maa ruste sig mod kolera, og da man
nu kjender koleraens mikrober, vil neppe nogetsteds et koleratilfælde
kunne snige sig ind og sprede sin gift uden at bli opdaget saa
tidligt, at man kan tage alvorlige og rationelle forholdsregler mod dets
spredöing af smitten. Den sidste koleraepidemi i Hamburg staar jo
nu som en skamflek paa nutidens hygiene og evne til at modarbeide
epidemier, og noget lignende vil neppe gjentage sig mere i Europa.
Jeg sa, at heldigvis var skrækken for kolera endnu temmelig stor, ti
naar man er ræd, saa ofrer man penge for at beskytte sig;
vidnesbyrd herom er alle de sanitære foranstaltninger, som den sidste
koleraepidemi i Hamburg foranledigede i vor by som andetsteds,
foranstaltninger, som uden koleraen neppe vilde været tat endnu i mange aar.
Man faar nemlig intet for intet, og vil man beskytte sig mod de
smitsomme sygdomme, saa koster det altid penge, men disse penge er
ogsaa altid vel anvendte, som jeg snart skal paavise.
Jeg vil først fremdrage det bedste vidnesbyrd, vi har, om, hvor
mange menneskeliv vor nye kundskab har reddet. <
Før i tiden døde en masse mennesker paa vore sygehuse og
ogsaa udenfor dem af det, man almindelig kalder blodforgiftning efter
saar og operationer. Eør man endnu havde faaet fuld rede paa
aarsagerne til disse sygdomme, fandt den bekjendte engelske kirurg Lister,
inspireret af Pasteurs arbeider, paa at beskytte saarene mod indtrængen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
