Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Flodstrøm: En socialkapitalistisk samfundsorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
kan gjøres anvendelig i industriens tjeneste, eller vore nu unyttige
torvmyrer, dersom de ved anvendelse — men ikke ved forødeise —
af kapital kunde omgjøres til frugtbare agre. En saadan virksomhed
maa dog ikke begynde, før man er sig klart bevidst, hvor den fører
hen, og er fast besluttet paa ikke af tilfældige vanskeligheder at
lade-sig forlede til at vige tilbage fra den vei, man engang har slaaet ind paa..
Paa staten kommer endvidere hele storindustrien, skogdriften og
skogbrugene, bergverksbedriften samt hele den større fabrikdrift: papir,
træmasse, snedkeri og fyrstikke-fabriker, skibsbyggeriet, fabrikation af
gjødningsstoffe m. m. Overgangen maa ogsaa her ske successivt
gjennem aktiekjøb.
Endelig falder det af sig selv, at den indenrigske storhandel
saavelsom udenrigshandelen blir et statsanliggende. Men den faar ved
de nye forholde et ganske andet præg. Det fremtidige
statshandels-kontor (eller kontorer) gjør sine indkjøb, dels i landet, dels i udlandet,,
og sælger dels til de kommunale detaljforretninger, dels til udlandet;
men da handelen med indlandet, hvorved staten hovedsagelig kjøber
af sig selv (og kun undtagelsesvis af kommunerne, hvis produkter mest
afsættes til deres egne detaljhandlere og direkte til almenheden) blir
af væsentlig formel natur, turde storhandelen snarest bli en anstalt med
den opgave at notere priser med aarvaagent øie paa det udenlandske
marked.
Tilslut maa det bemerkes, saaledes som det ogsaa blev fremholdt
i begyndelsen, at der ogsaa gives økonomisk virksomhed, som er
uafhængig af kapitalen, og som derfor hverken ståt eller kommune faar
noget at gjøre med. Vaskekoner, vedsagere og andre i lignende
stillinger kan eller maa ialfald ikke tages i almenhedens tjeneste.
Heller ikke er det noget iveien for, at den, som selv er almenhedens
løntager, blir arbeidsgiver til andre, som saaledes blir lønarbeidere
saaledes, at f. eks. den, som har raad til det, gjerne kan holde tjener eller
pige eller kusk, dersom han ønsker det.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
