Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Flodstrøm: En socialkapitalistisk samfundsorden - Skolebestyrer E. I. Hambro: Gamle og nye dannelsesidealer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
mens sag at gjennemføre. Dette blir dens store opgave i udviklingen,
ligesom kulturens grundlæggelse var slaveriets, og dens uddannelse og
forberedende udbredelse var privatkapitalismens.
Stockholm. L. Flodstrøm.
Gamle og nye dannelsesidealer.
I mange aar bar spørgsmaalet om en omformning af vort høiere
skolevæsen staat paa dagsordenen. Den ordning, som skabtes ved
loven af 1869, var blot og kunde blot være en midlertidig; intet af
de principielle tvistepunkter havde der faat sin afgjørelse. Det var
at forudse, at den nye tidsretning, som her havde tilkjæmpet sig sin
første stilling, ikke vilde blive staaende i den, og det var forudseeligt,,
at den tid ikke kunde være fjern, da den vilde møde op med ganske
andre krav end dem, den havde faat indrømmet.
Det var ogsaa rimeligt nok, at den nye samfundsopfatning, som
i løbet af den sidste menneskealder paa nær sagt alle andre omraader
har gjort sig gjældende, ogsaa maatte erobre skolen.
Demokratiseringen maatte finde veien ogsaa hid. Den lærde
skole, forskolen for det gamle bureaukrati, maatte ramle med den
institution, den saa nøie var knyttet til.’
Efter lang venten har vi da i sin tid faat den nødvendige
kommission med det uundværlige apparat af betænkninger og formeninger, og
kommissionen har i sin tid igjen affødt en kgl. proposition, som nu
foreligger til stortingets afgjørelse. —
Det gjælder ikke en reform af det [gamle; det gjælder en ny
dannelse. Bag propositionen, bag kommissionens medlemmers vota
staar et nyt dannelsesideal, et demokratisk, i modsætning til det for
den høiere skole før raadende aristokratiske.
Den gamle latinskole (før 1869) var i dobbelt forstand aristokratisk.
Den var det, fordi den var propædeutisk anlagt; den tilsigtede ikke
at gi praktiske kundskaber, som livet havde brug for, men at gi det
maal af aandsdannelse som var nødvendigt for med frugt at drive et
akademisk studium. Den vilde gi sans for og udvikle evnen til abstrakt
tænkning; at lære sine elever at tænke logisk, at tale og skrive logisk
var dens nærmeste maal. Og saa vilde den gi forudsætningen for
tilegnelse af skjønhedslivet, saadan som det træ’r os imøde navnlig i
poesien; derfor skulde kjærligheden vækkes til det menneskelige,
saadan som det kulminerer for os i den græske digtning og kunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
