Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skolebestyrer E. I. Hambro: Gamle og nye dannelsesidealer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
Men en saadan dannelse var ikke for praktiske folk; de havde
ikke raad til at anvende saa mange aar af sit liv paa noget, som —
ialfald tilsyneladende — ingen, slet ingen hjælp gav til at tjene brødet.
Desværre var den gamle latinskole ogsaa paa en anden maade
aristokratisk. Tallet paa dem, som den klassiske dannelse under sin
norske form fik gjennemsyre, blev ikke stort, undtagen maaske under
særlige forhold, hvor en usedvanlig anlagt lærerpersonlighed slog til
lyd for de gamle digtere. Det store flertal, som ikke blev vakt til
interesse hverken for den latinske gramatiks eller det græske aandslivs
hemmeligheder, blev staaende udenfor. Dem havde skolen overmaade
lidet, om noget, at byde.
En saadan skole havde ikke dybe rødder i vore samfundsforhold.
Her var ikke — som i rigere lande — nogen talrig klasse af bemidlede,
som kunde afse tid og penge til et forberedende studium af den natur;
latinskolen hos os havde sit værd omtrent udelukkende som forskole
for dem, der skulde gaar embedsveien, og som for at gjøre sig dygtige
dertil maatte træde i et nærmere forhold til videnskaben.
Denne videnskab var i flertallets bevidsthed dengang noget
imponerende og noget, som laa meget langt borte, langt hævet over livets
larm og travlhed. Den var væsentlig aandsvidenskab. Og man fandt
det rimeligt, at forberedelsen for den baade tog tid og laa fjernt trå
det praktiske gjøremaal. Man fandt det jo ogsaa rimeligt, at
embedsmændene netop af den grund, fordi deres uddannelse var videnskabelig,
ikke altid havde let ved at finde sig tilrette i det praktiske.
Nu er videnskaben blevet en anden og er traadt ganske anderledes
nær. Den har ikke længere sit maal i sig selv; den peger ikke
længere opad, men udad — mod livet, mod praktiske gjøremaal. Og til
at bli videnskabsmand kræves ikke længere den opøvelse i abstrakt
tænkning nu som før. Hvad det gjælder om nu, da alle videnskaber
mere [eller mindre er blevne naturvidenskaber, det er at vænne til at
se, at observere; gjennem den skarpe sansning gaar veien til studiet. —
Det er da rimeligt, at den gamle skole maatte falde. Den skulde
forberede for samfundsliv og for arbeide med videnskaben; naar nu
samfundet var bleven et andet og videnskaben en anden, maatte
ogsaa skolen omlægges.
De bitreste fiender af den gamle ordning blev det store tal af
den tidligere latinskoles elever, som i sine guttedage havde faat stene
for brød; de havde ikke mange lovord et sige om sin skolegang og
dens resultater. Til dem sluttede sig alle de, som vilde ha en
praktisk skole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
