Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skolebestyrer E. I. Hambro: Gamle og nye dannelsesidealer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
saa meget med naturfag, som læger har brug for, og som
latinere-ikke havde faat en smag af engang. Men til trods for dette, og til
trods for at realisternes artiumskarakterer gjennemgaaende var ikke saa
lidet bedre, hvad der skulde tyde paa, at de har havt større udbytte af
sin skolegang: resultatet var, at ved medicinsk eksamens samtlige 3
afdelinger havde latinstudenterne greiet sig bedre. Dette kan være et
tilfælde; det statistiske materiale, om end ikke ganske lidet, er ikke
stort nok til at gi noget absolut sikkert resultat. Men det ligger nær
at slutte, at der tør være et aarsagsforhold mellem deres skolegang
og resultatet af deres embedsstudium.
Heller ikke er der det mindste paafaldende i det. Hovedsagen
ved skolen blir dog ikke de positive kundskaber, den bibringer, men
den arbeidsevne, den har bibragt sine elever. Dersom det skulde
være saa, at en vel organiseret, kraftig bygget og helstøbt klassisk
undervisning gjorde de tinge særlig tænkedygtige og derfor ogsaa —
ligeoverfor et hvilketsomhelst studium — særlig arb eid s dygtige, da
kan der vel heller ikke være tvil om, at det vil være praktisk at
holde en saadan undervisning oppe.
Men der kan, som sagt, ikke være tvil om udgangen. Den vil
bli, at det klassiske studium i den gamle forstand, beregnet paa at gi
en til en vis grad afsluttet dannelse, blir skrinlagt. Det gymnasium,
som trær isteden, tænkes ikke og kan ikke tænkes at ta den samme
opgave op; det blir vel nærmest en slags elementærskole for vordende
prestemænd, beregnet paa videre supplering i de første studenteraar.
Her kan ikke bli synderlig tale om litteraturlæsning; undervisningstiden
vil væsentlig bli optat af sprogenes gramatik.
Iøvrigt er ogsaa ved gymnasiets ordning fortrinsvis tat hensyn
til det praktiske d. v. s. til at bibringe nyttige kundskaber. Gjennem
det hele synes at gaa den ledende tanke: vi er et fattigt folk; har
ikke raad til at spilde tiden; maa se at være saa nytsomme som muligt.
Nogen fordybelse i nogen del af lærestoffet blir der derfor heller ikke
saa megen anledning til; der er saa meget, som skal læres, saa mange
færdigheder, som skal vindes.
„Breite Bildung", siger Gustav Freytag, „macht ein Volk stark;
hohe Bildung macht es erst gross."
Nu vel, vil man si: vi har ikke raad til at tænke synderlig paa
storheden; vi faar nøie os med, om vi kan bli sterke. Den høie
dannelse, som er et væsentligt moment med i storhedens udvikling,
faar vi gi afkald paa. Hvad vi kan naa, og hvad vi skal naa, det
er den brede dannelse.
Jeg respekterer en saadan tankegang; jeg finder, at der er svært
meget, som taler for den under vore givne forhold; men et suk faar
vi faa lov til at ofre paa de gamle idealer.
Den gamle tid ligger bag os, den tid, som søgte at kaste glædens
skjær over livet, men som maalte med saa høist forskjelligt maal for
de store og for de smaa i samfundet. For os ligger nye opgaver,
opgaver, som endnu vel neppe har naaet at formuleres i
foregangsmændenes sind.
E. I. Hambro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
