Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Boye: Fire digte - Min svanesang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Jeg elsked en kvinde — saa varm og øm,
den bedste av jordens kvinder;
hun bandt mine tanker, hun var i min drøm,
hun blev mig den hellige livsens-strøm,
som hed gjennem sjælen rinder. —
Min elskte, min elskte,
hvi røvde man mig
det største, jeg ejde, ja dig, ja dig!–-
— Nu kan jeg ej andet end sætte mig ned
og hvile mit hoved i haanden;
min sjæl er saa træt, og min pande saa hed,
og mig synes, som intet jeg ser eller ved,
som om tanken har opgivet aanden.
Min tanke, min tanke,
hvi veg ogsaa du, —
da aldrig jeg trængte din hjælp som nu!–
Saa fylker jeg mig til de stolte mænd,
der danner de døds-dømtes rækker;
min fiende er livet, — og jeg stiller mig hen
for at vaage et sprang mod den anden grænd,
— hen over de høje hækker.
Min døds-frygt, min døds-frygt,
vig bort, vig bort!
Du er satan, som hindrer alt stolt og stort! —
Saa ske det! I himmelens hærskarers navn
vil jeg vandre de vide vejer;
hver smærte, jeg led, — hver sorg og hvert savn,
jeg kaster dem alle i dødens favn,
— den give mit liv dets sejer! —
Min styrke, min glæde,
min tanke, min viv, —
nu fanger I alle det evige liv!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
