Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Boye: Fire digte - Resumé - Jens Thiis: Middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
Resumé.
Et liv er en blanding av ondt og godt,
et liv er en blanding av stort og smaat.
Et liv er dog en tanke, — og det viser sig bedst,
naar grejerne skal samles til dødninge-fest.
Naar livsvandet hvirvles fra fladen til grunden,
i dødskamps-stunden, —
da stiger den tanke som en boble fra bunden;
den ser paa os stille og strængt, mens den stiger
og søger sin vej mod de lysere riger.
Vi vil raabe og bede, — det nytter os ikke;
vi kan ej gaa fri for de borende blikke.
Ti netop i døds-stundens skummende elv,
dér dømmes vor daad av vort sandeste selv.
Jonas Boye.
Middelalder.
Endelig rev jeg mig løs fra Paris.
Jeg sidder nu ved kupévinduet paa vei mod Belgiens
middelalderlige stæder. Det er en kjølig høstmorgen med lav, hvid taage
over grønt fladland. Verdensbyens omrids er næsten slugt af
dunsterne fra engene. Triumfbuen, Pantheon, Invalidedomens
guldkuppel er alle dukket under, men endnu tegner Eiffeltaarnets
traad-net sig mod den blege himmel. Snart er Paris blot kjendelig paa
et tykt, urent luftlag, der skimtes lig en fjern, brunlig banke i det
hvide taagehav.
En forunderlig blandet stemning bemægtiger sig sindet — et
stille, smilende vemod, en tungsindig sød følelse af træthed og fred.
Jeg er ikke istand til at klargjøre mine tanker: man forlader ikke
denne by uden savnet af dens nydelser, dens skjønhed; og dog
føler jeg adskillelsen som en befrielse, som et velgjørende behov.
Det er som det første lange aandedrag, naar man har kastet fra
sig en byrde, man dog nødig gav slip paa . . .
%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
