Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Hjalmer Söderberg: Svensk litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Bellmans viser, Tegnérs breve, Heidenstams paradoksale aforismer
har mere filosofisk interesse end Rydbergs afhandlinger. Det hindrer
ikke, at man maa være ham taknemmelig for hans arbeide; ti han
har ført massen af de halvdannede — seminaristflokken,
Aftonblads-folket o. s. v. — et godt stykke fremad i retning af religiøst frisind.
Og hans poesi vil under alle omstændigheder ikke snart bli glemt.
Det er faa moderne svenske bøger, som har givet os alle her, uden
hensjrn til litterær partistilling, en saa sjelden og fornem kunstnydelse
som Rydbergs digtsamlinger, og det var dem, vi først og fremst havde
i vor tanke, da vi en solrig høstdag med sorg fulgte den gamle digter
til graven. Inden den generation, som nu er over de femti, staar
Snoilsky nu alene tilbage blandt de digtere, man regner med.
*
Det er nu omtrent femten aar, siden en troende og ungdommelig
skare med Strindberg som fører gjorde det litterære gjennembrud,
hvis resultater vore gammelidealister og vore nyromantikere har forenet
sig om at fælde dom over, men hvorom kritiken endnu ikke paa længe
har sagt sit sidste ord. Siden den tid er et nyt slegtled rykket frem,
og „det unge Sverige" er blevet til „den gamle garde".
Lad os altsaa holde revu over ottiaarenes slegt.
Strindberg har nu i aarevis holdt sig udenfor skjønlitteraturen.
Den selvbiografiske roman En dåres bikt, som han for et par aar siden
udgav paa tysk, var skrevet langt nede i ottiaarene. Af og til hører
man, at han har udgivet et fantastisk-videnskabeligt arbeide, snart paa
tysk, snart paa fransk (Silva silvarum er titelen paa det sidste); der
er faa, som læser dem og færre, som forstaar dem. Strindberg har
altid været en over-ævne-natur. Der laa i hans væsen en drift til at
gi sig i kast med opgaver, som menneskemagt ikke kan greie: han
var saadan skabt. Han var endnu ung, da han i Det nya riket
kastede sin hanske — og hvilken hanske! — i ansigtet paa det
Lumpenthum, som den gang styrede og braakede og festede og løi i
vort land; det var en deilig og utilladelig kvik bog, som man endnu
ikke er bleven træt af at læse — men fædrelandet har siden den tid
ikke været ham nogen god mor. Jeg vil dog ikke tro, at den
eksempelløst voldsomme forfølgelse, som Strindberg har været
gjenstand for hjemme, i og for sig skulde være tilstrækkelig til at vildlede
og bryde en aandelig energi som hans (dersom den er brudt, hvad der
endnu staar tilbage at se); men om forfølgelsen ikke har gjort alt,
saa har den alligevel gjort alt for meget.
For øieblikket er han imidlertid ude af dansen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:14 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1896/0200.html
