Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmer Söderberg: Svensk litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
sin produktion først og fremst har givet udtryk for den svenske
nationalkarakters særmerker, og som af den grund maa være vanskelig
tilgjængelige for vore naboer. Han hører tvertimod — ligesom Geijer —
til cle faa blandt vore digtere, hos hvem det for os alle fælles, det
urgermaniske danner grundtonen. Hans poetiske stil er dernæst af en
enkel og marmorren klassicitet, som af og til kan virke kjølig, men
som tiden ikke tærer paa.
Som geni og aandelig fører har man derimod hos os utvilsomt
sat ham tor høit. Den magt over aanderne, som begeistrede nekrologer
har villet tilskrive ham, er en ren myte, ialfald for de sidste femten
aars vedkommende. Vistnok nød hans ord iblandt almenheden en
enorm autoritet; men blandt de mænd, som nu staar i forgrunden i
svensk aandsliv, skal man ikke kunne paavise en eneste, som staar i
gjæld til ham for noget væsentligt led i sin udvikling, endnu mindre
nogen, som vedblir at være aandelig afhængig af ham. Han var en
digter for de udvalgte, men en tænker for seminarister. Det vilde
være overfladisk at forklare dette forhold af hans agterudseilede (eller
kanske snarere ubestemte) religiøse standpunkt; der findes en anden
aarsag, som synes mig naturligere, nemlig den, at Rydberg ikke vær
nogen betydelig dialektisk begavelse. Kierkegaards religiøse
standpunkt var i det hele konservativere end Rydbergs; desuagtet har han
netop for de fineste aander i Danmark og Norge havt en vækkende
og inspirerende betydning, som der ikke kan være tale om at tilskrive
Rydberg i Sverige. Kierkegaards religiøse pietet synes at have været
det rygstød, hvortil han bevidst klyngede sig for med saa meget desto
roligere samvittighed at kunne sprøite sin giftigste haan udover de
godtkjøbsmeninger, som han med augustinsk vilkaarlighed havde valgt
til gjenstand for sin foragt. Men Rydbergs pietet mod sin barnetro er
for tre fjerdedele simpelthen poetisk naivitet. Hans aand savnede
dristighed. Vistnok har man ikke ret til at betvile hans moralske
mod til at udtale en tanke, hvor djerv og oprørende den maatte være;
men slige tanker faldt ham ikke ind; ti han manglede det rent
intellektuelle mod, der ikke viger tilbage for nogen konsekvenser. Han
indlod sig sjelden paa et problem uden at falde for den fristelse først
at se efter facit; ti hans hemmelige formaal var i problemets løsning
snarere at finde opbyggelse end oplysning. Man kaldte ham altid „den
ädle tänkaren"; frasen var ikke usand; men man oversaa, at der i
dens sandhed ligger gjemt et frø til skarp kritik. En ædel tænker
er en tænker for dem, som tror, at den rene spekulation kan være
ædel eller uædel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
