- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syvende aargang. 1896 /
194

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmer Söderberg: Svensk litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194

skrevet mange aar tidligere — bærer vidne derom. Gjennem en logik,
hvortil jeg ikke har nøglen, vender han i denne bog sin indignation,
ikke saa meget mod de litterære legitimister fra syttiaarene, som
dengang her beherskede størstedelen af pressen og opinionen, og som
foraarsagede hans nederlag; i stedet retter han den mod sine litterære
kamerater, som gjerne vilde have taget ordet til hans forsvar, men
som ikke havde nogen anledning til at gjøre det, og som var omtrent
lige ilde farne som han. Den udvikling, han siden den tid har gjen*
nemgaaet er ikke let at følge, da man savner et centralt verk i hans
vidtløftige og høist interessante produktion. En uppfostrcire, der udkom
i høst, var en kraftig og vellykket bog, som vandt megen
anerkjendelse ogsaa i Sverige — den første, Ola Hansson har vundet paa
svensk grund. Men det turde vel nu ikke vare længe, før han ogsaa
inden sit hjemland blir anerkjendt for den betydelige digter (og den
aandfulde og fintdannede kritiker) han er.

Lettere er det derimod at følge Axel Lundegårds udvikling,
ikke egentlig fordi der i hans forfatterskab heller findes noget centralt
verk, men snarere fordi man i alle hans senere bøger finder en central
tanke — tanken paa publikum. Den tykke, han for nogle aar siden
gjorde med Titania, vilde det dog være uretfærdigt at bc egne
udelukkende som publikumssucces; men senere har han Ir.dct sig forlede
til specielt ligeoverfor det sentimentale damepublikum at vise en
imødekommenhed, som ikke har havt’ nogen fordelagtig indflydelse paa hans
produktions kunstneriske værd.

Tor Hedberg nøiede sig længe med at være løfternes mand;
han er nu omsider begyndt at indfrie dem. Han har iaar vundet to
seire, begge paa det dramatiske omraade. Jeg faar senere anledning
til at komme tilbage til dem. Kanske bør jeg i denne sammenhæng
nævne tre andre dramatiske forfattere, som ogsaa gjorde sine første
forsøg i det foregaaende decennium. Knut Michaelsson dyrker med
noget held salonkomediens trætsomme vieiix jeu, der for
stockholmerne synes at have en uudtømmelig tiltrækning; Staaff og Molander
er lystspilerdigtere med fyldigere humør. ✓

Et par poeter hører ogsaa med til ottiaarsmændenes falanx: A.
U. Bååth og Daniel Eallström. Det var et par aar omkr. 1880,
da svenskerne, som ellers er uforbederlige formalister, navnlig naar det
gjælder vers, med engang betoges af en sterk mistro til al formelt
talentfuld poesi og i stedet satte de ærlige hensigter øverst paa
programmet; det var da, Bååth slog igjennem. Det var nemlig umuligt
at tvile paa ærligheden hos en digter, som skrev saa daarlige vers;
og da han tillige tog sine emner fra en demokratisk idékreds, flk han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:14 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1896/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free