Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmer Söderberg: Svensk litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Tore Gams manuskript — som gjør dette sterke indtryk; den første
del staar ikke ganske i samme nivaa.
Ogsaa som dramatiker havde Gejerstam i høst en succes:
folkekomedien Per Olsson och hems lcciring, som for et par aar siden gjorde
fiasko i Gøteborg har nu efter en let bearbeidelse gjort lykke i
Stockholm,’ og med rette.
Et søgende og eksperimenterende temperament har fundet udtryk
i det meste af, hvad Tor Hedberg kar skrevet. Man iagttager to
grundtræk i hans forfatterskab: det ene er hang til grublerier, en
tilbøielighed til at rette sonden mod sjælslivets ubanede trakter; denne
egenskab kommer til orde i det ifjorvaar udgivne læsedrama Judas (en
dramatisering af den nu ti aar gamle roman af samme navn). Det
gik temmelig upaaagtet forbi det store publikum, men vakte dyb
interesse i litterære kredse. Det er en dybt tænkt og aandelig
fornem bog; men lider under en vis tilbøielighed til ps3rkologisk
konstruktion. Den anden side i hans naturel er et drag af tørt
humoristisk menneskekundskab; det har aldrig tidligere i hans forfatterskab
gjort sig gjældende med saadan styrke som i den i ordets bedste
betydning klassiske komedie Guld och grönci sbogar, som i høst gik
paa Dramatiska teatern og gjorde stor lykke.
Der var ingen, som blev mere overrasket over denne succes, end
teatrets egne ledere; ti stykket havde i to aar ligget i en af teatrets
mange skrivebordskuffer og var rimeligvis aldrig kommet til opførelse i
vor tid, hvis ikke teatret tilfældigvis to gange i rad havde været
uheldig med sit franske komedieprogram og derved var bleven tvungen,
til at gribe til, hvad der tilfældigvis var forhaanden. Men nogen succes
ventede man ikke: et stykke uden toiletter — et stykke, hvis
hovedperson er en gammel skøier, som løber byen rundt for at slaa penge
— et stykke hvis eneste kvindelige rolle er en stakkars liden
forfatterhustru, udpint af bekymringer, nervøs af rykkernes ringning paa
entréklokken, og som ikke kan undertrykke et graadanfald af glæde, da
der i sidste akt pludselig aabenbarer sig en hundredekroneseddel! —
Man skal være meget si kker i sin sag for at vove at slutte et stykke
med en saadan scene. Men det lykkedes.
Den yngste af de svenske forfattere, som nu staar i første række,
er Per Hallström. Han debuterede 1891 med en digtsamling, som
ikke gjorde lykke. 1894 fulgte novellerne Vilsna fåglar; og de vilde
kanske ikke havt en stort bedre skjæbne end digtene, hvis ikke Ola
Hansson i ellevte time havde vakt opmerksomhed for dem i en artikel
i „Nordisk revu". Ifjor vaar udkom Purpur, en samling fortællinger
med fantastiske motiver. Den svenske bladkritik er ikke ondskabs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
