Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Sigurd Ibsen: Ret og samfund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
spekulationer satte de strengt historiske undersøgelser, fulgte den
et princip, som er karakteristisk for den moderne videnskabelighed;
idet den endvidere betonede rettens udviklingsmoment, foregreb den
paa en maade den Spencerske evolutionsteori; og idet den endelig
betragtede retten, ikke som et isoleret og autonomt fænomen, men
som en foreteelse, der maate sees i forbindelse med de givne
samfundstilstande i sin helhed, indeholdt den en spire, som senere skjød
vækst i den Comteske sociologi, hvis skjelnemerke netop er den
organiske sammenkjædning af alle sociale faktorer: de økonomiske,
æstetiske, moralske, juridiske og politiske, til et fælles system.
Senere er den sammenlignende og etnologiske jurisprudents
kommen til og har yderligere stadfæstet den historiske skoles
synsmaader, som maa siges at være blevne bestemmende for vor
moderne opfatning af rettens væsen. Vi tror ikke længere, som
forudgaaende generationer, paa individet eller kontrakten mellen
individer som rettens udgangspunkt: vi opfatter retten som et lige fra
først af socialt fænomen; for videnskaben har lært os, at hvor vi
ser hen og saa langt vi ser tilbage, finder vi, at menneskene lever,
ikke som eneboere, men bestandig i grupper, bestandig i samfund,
om aldrig saa smaa, og at samfundet er en kjendsgjerning, som
overalt gaar forud for den individuelle, personlige selvhævdelse,
der først opstaar paa et senere og fremskredet kulturstadium.
Heller ikke tror vi længere paa muligheden af at fiksere nogen absolut,
nogen evig og almengyldig retsnorm; for vi er nu paa det rene
med, at det ikke alene er den positive lovgigning, som arter sig
anderledes efter tid og sted, men at selve den mennsekelige
retsbevidsthed skifter fra slegtled til slegtled, fra breddegrad til
breddegrad, fra samfund til samfund. De nationer, som lever i
polygami, anser denne egteskabsordning for ligesaa berettiget som vi
den monogamiske. Forældremordet, der i Europa betragtes som
den afskyeligeste forbrydelse, er paa Sumatra under omstændigheder
en fortjenstfuld og af religionen helliget handling. I det antike
Sparta gik tyven fri for straf, naar det blev bevist, at tyveriet var
forøvet med særlig behændighed, hvad vi nulevende jo ikke vilde
lade gjælde som formildende moment. I det keiserlige Rom tog
man ikke anstød af, at loven tillod en fader at sælge sit nyfødte
barn, saa lidt som man i sin tid her i Norge fandt det anstødeligt,
at der ikke var samme arveret for døtre som for sønner, et
forhold, der, som bekjendt, ikke blev hævet før i 1854. Anstødelig
eller umoralsk begynder den offentlige mening først da at finde en
lov eller et retsinstitut, naar de samfundshensyn har ophørt at virke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
