Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Sigurd Ibsen: Ret og samfund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
statens og kommunens side af bedrifter og anlæg, som man for en
menneskealder tilbage vilde have forbeholdt den private
foretagsomhed, og vi finder os nutildags i en kontrol med vor
ejendomsret og i en offentlig indgriben i denne, som man i det antike Eom
eller i det ældre England med deres strengere eiendomsbegreber
vilde have anset for utilstedelig. Men for at godtgjøre, at den
private eiendomsret i det hele taget ikke længere lader sig forsvare,
maatte socialdemokratiet overbevise os om, at en gjennemført
organisation med fælleseie vilde vise sig at være mere produktiv end
den nuværende tilstand, og at saaledes den private eiendomsret
var gaaet over til at blive en hindrirg for kulturens udvikling i
stedet for et middel til dens fremme. Dette bevis har det til dato
ikke lyktes socialdemokratiet at præstere, hvormed dog ingenlunde
skal være sagt, at jo ikke den dag kunde komme, da samfundets
vilkaar havde udviklet sig i den retning, at en helt anden, om ikke
just den kollektivistiske, organisation af al eiendom blev nødvendig,
og da vilde der naturligvis opstaa nye retsbegreber og som følge
heraf en forandret retsordning. Jeg kunde komme med flere
eksempler, men de, jeg har anført, formoder jeg er tilstrækkelige til
at tydeliggjøre den sætning, at retsideerne er afhængige af de
skiftende samfundsforhold. Spørger man nu, hvilke samfundsforhold
det er, som virker paa rettens dannelse, lyder svaret forskjelligt.
Socialdemokratiets stormester, Karl Marx, har opstillet den doktrin,
at retten gjennemgaaende er en frembringelse af det herskende
økonomiske system. Det er nemlig, heder det i denne lære, altid
de besiddende klasser, som har siddet inde med den sociale og
politiske magt, og denne har de da helt naturlig benyttet sig af
til at skabe og vedligeholde en retsordning, som paa alle punkter
var i overensstemmelse med grundeiendommens og kapitalens
interesser. Der er en god del sandhed i denne lære, men det er ikke
den hele sandhed. Et samfunds økonomiske organisation spiller
ganske vist en stor og kanhænde den største rolle ved
udformningen af dets ret, men enebestenunende er den dog ikke. Vel
forholder det sig paa retslivets omraade, som det er paa alle livets
gebeter, at vilkaarene dikteres den svagere af den sterkere; men
ved siden heraf har dog altid ogsaa høiere motiver gjort sig
gjældende. Allerede for de gamle romere stod det klart, at elementet
æquitas var indbefattet i retten ligesaavel som elementet utilitas,
og det er ubestrideligt, at den sukcessive retsdannelse i Europa
har modtaget .mægtige impulser fra faktorer, sem paa ingen maade
stod i ledtog med det herskende økonomiske regime: jeg vil saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
