Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Sigurd Ibsen: Ret og samfund - Jens Raabe, cand. mag.: En historiker om historiens tre mestre: Renan, Taine, Michelet - Jules Michelet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
ledes nævne den oprindelige kristendom, den engelske filosofi, den
franske revolution, for ikke at tale om vore dages socialiserende
reformbevægelse, som liar grebet endogsaa de høieste klasser og
vel er det bedste bevis paa, at ideernes suggestive magt kan
stadfæste sig ogsaa i lovgivningens strøg. Sandt nok, de ideale krav
vil aldrig helt ud blive fyldestgjorte af den positive ret, som
bestandig har været et kompromis mellem interesser og ideer, mellem
den personlige egoisme og den sociale altruisme. Retten er
fremfor alt et ligevegtsystem, i hvis vegtskaale de forskjellige lodder
vejer tyngre eller lettere efter tid og sted. Nogen absolut
retfærdighed eksisterer der ikke, og den relative ret kan kun bestemmes
fra gang til gang ved en gjensidig afveien af de givne
samfunds-vilkaar, de moralske saavel som de materielle. Men erkj endes dette
at forholde sig saaledes, da maa det ogsaa indrømmes, at
jurispru-dentsen ikke bør gjøre fordring paa en helt autonom og selvstændig
stilling. Kan begreberne ret og uret kun udledes af givne
sam-fundsvilkaar, da maa ogsaa videnskaben om ret og uret staa i en
nøie forbindelse med videnskaben om samfundet.
Dr. Sigurd Ibsen.
En historiker om historiens tre mestre:
Renan, Taine, Michelet.
Jules Miehelet.
Under det andet keiserdømme, dette i politisk henseende kolde
og kjedsommelige tidsrum, hvor der ikke fandtes en gnist af den
begeistring og de lyse forhaabninger, som opflammede slægten før og
efter 1830, bragte Michelets arbeider trøst og styrke for mere end
én bekymret fædrelandsven. Ved at læse ham lærte man jo at elske
Frankrige, dette land, hvis ynde og skjønhed han med mesterskab
forstod at skildre, hvis befolknings inderste og ædleste stræben og
forhaabninger han fandt udtryk for som ingen anden. Han gav haab
for fremtiden; man smittedes af hans tændende begeistring. Dette
skylder Frankrige patrioten Michelet; som forsker har han fremforalt
inspireret en mængde ham inderlig hengivne elever, vist dem, at det
ædleste kald og samtidig den største tjeneste de kunde gjøre sit land,
var at give undervisning i historie, særlig tolke fædrelandets
berømmelige, storslagne historie. Naar jeg bruger ordet „elev", maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
