Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leo Tolstoi: Patriotisme eller fred?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Hvorfor ser man abyssinere og italienere nedsable hverandre?
Hvorfor var krigen to gange paa nippet til at udbryde, først ianledning af
Venezuela og dernæst paagrund af Transvaal? Og den kinesisk-jap
a-nesiske krig? Og de krige, som tyrkerne har begyndt nu igjen; ty~
skere og franskmænd? Og det stumme raseri i slaviske folkeslag ? og
armenierne, polakkerne, irerne? Og overalt disse mægtige
forberedelser til krig? Alt dette er patriotismens frugte]-. Den har ladet der
rinde strømme af blod, og den vil bringe nye strømme til at rinde,
saalænge menneskene ikke vil bli befriede fra denne pjalt fra en
svunden tid.
Jeg har flere gange tidligere havt anledning til at tale om
patriotismen, om dens absolute uforenelighed ikke blot med Kristi lære i
dens ideale skikkelse, men endogsaa med kristenhedens tarveligste
krav; og paa mine argumenter har man kun svaret mig med taushed,
eller man har foragtelig ladet mig forstaa, at mine tanker var det
utopiske udtryk for mysticisme, anarkisme, kosmopolitisme. Og dette
lod man sig nøie med at gjentage, og istedetfor at svare, tilføiede man
bare; det er den rene kosmopolitisme, som om dette ord
kosmopolitisme for bestandig skulde tilintetgjøre mine konklusioner.
De alvorligste mennesker, de moderate, de fornuftigste, de bedste,
— holder paa patriotismen; og dét betænkeligste er, at disse
mennesker uvilkaarlig leder masserne ved sit eksempel. De synes at tro, at
patriotismens berettigelse og heldbringende virkninger i den grad er
selvindlysende og ugjendrivelige, at det er overflødigt at svare paa
ubetænkte eller vanvittige angreb paa denne hellige følelse; og de
allerfleste mennesker, som fra barndommen af er narrede og korrumperede af
patriotismen, tager denne hovmodige taushed for det mest ovei’bevisende
af alle argumenter og fortsætter med at leve i sin tankeløse uvidenhed.
Derfor begaar de mennesker, som ifølge sin stilling kunde befri
menneskeheden for dens ulykker, og som ikke gjør det, er stor synd.
Ulykken er, at hykleriet behersker verden. Lad os ikke glemme,
at Kristus en eneste gang optændtes til harme, og det var mod
farisæernes hykleri.
Men hvad var farisæernes hykleri ved siden af vort? I
sammenligning med vore hyklere var farisæerne selve oprigtigheden, og deres
forstillelseskunst kun en barneleg. Og kan det være anderledes?
Hele vort liv, der for én del er bygget paa kristendommen,
kjærlighedens og ydmyghedens religion, og for en anden del paa det mest
ubundne plyndringssystem, kan kun være et evigt og forfærdeligt
hykleri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
