Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Claire de Pratz: Den moderne kvinde i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
engang meget lidenskabelig og meget idealt opfattet, — lever og
aander. Hendes sidste bog Barbara Dering, som er en fortsættelse af
The Quick cind the Dead, er ligetil et under af gjennemtrængende
iagttagelse, af virkelighed, seet paa saa nært hold, at det gaar en koldt
nedad ryggen.
Barbara Dering er gift med en mand, som hun tilbeder, og hun
lider grusomt under sin elskedes mangel paa forstaaelse. Hvad der
især gjør hende bedaarende for os, er hendes uforlignelige opfatning
af venskab. Hendes defensiv-alliance med den fortryllende og
elskværdige Ennice Bransby gir anledning til nogle samtaler mellem kvinder
saa fine og af en saa intim sandhed, at ingen mandlig pen havde været
istand til at skrive dem. Ennice er gift med en kold og snever mand,
som gjør fordring paa at være livets maal for sin hustru, hendes eneste
tro og hendes eneste tanke. Hun bør ingen adspredelse ha uden
den at glæde sin herre. Han forbyder hende endog al musik —
undtagen salmer — under paaskud af, at den er umoralsk. Naturligvis
ser ikke denne herre med meget blide øine paa det venskab, der knytter
hans lille korrekte hustru til en saadan lidenskabelig entusiast som
Barbara. Tilslut fatter Barbara efter mange prøvelser den beslutning at
leve lykkelig med sin mand trods deres mange uoverensstemmelser. Saa
gjør Ennices mand lidt kur til hende, og en dag, han forsøgte at
omfavne hende, har Barbara ordnet det slig, at Ennice kommer ind i
samme øieblik, og gir hende saaledes ihænde det vaaben, hvormed
hun for fremtiden kan forsvare sig.
Men de nye kvinders fakkelbærer, det er Oli ve Schreiner.
Dette barn paa nitten aar, som er opdraget i Afrikas store
ensomhed, har blæst til lyd for den nye krig. Hendes bog The story
o† an African Farm indeholder i spire alle de tanker, som andre vil
udrede mere komplet. Men, forskjellig fra flesteparten af de
kvindelige insurgenter, lader Olive Schreiner sig ikke forblinde af sin harme.
Om hun end forlanger retfærdighed for sit kjøn, saa holder hun ikke
hverken paa dets ufeilbarlighed eller dets alvidenhed. Og dette
maadehold forøger i høi grad hendes styrke.
„— — Mænd og kvinder", siger hun, „er kun lige ved sin fødsel
og ved sin død — —."
„— — Ja, vi kvinder, vi har magt, og siden man forbyder os
at bruge den til nyttigt arbeide, saa bruger vi den over eder mænd
— —. I er vor eiendom, vor vare, feltet for vore operationer; vi
kjøber eder, vi sælger eder — —. Man gir os ikke lov til at
studere hverken loven eller videnskaben eller kunsten. — Derfor studerer
vi eder. — —"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
