Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Claire de Pratz: Den moderne kvinde i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
„Juristen behøver ikke at kjende mere end sin lovbog, og
kemikeren ikke, hvad der er uden for laboratoriets vinduer. Men den
kvinde, som skal gjøre sit arbeide godt, har brug for en dyb og
alsidig dannelse; menneskelivets høider og dybder maa ikke falde udenfor
hendes synskreds; hun maa kjende menneskene i alle forholde og
tingene i alle deres faser. Stor evne til sympati, i forbindelse med den
styrke, som stammer fra videnskaben, og det høisind, som er følgen
af denne styrke — — —."
„Det er os, som bærer verden i os, og os, som skaber den —
— — — Man siger ogsaa, at naar mændene og kvinderne blir lige,
saa vil det være forbi med kjærligheden; meget kultiverede kvinder
vækker ikke kjærlighed og skjænker den heller ikke. — — Hvilken
feiltagelse! .... En stor aand tiltrækker og tiltrækkes med meget
større intensitet end en snever aand.–Eftersom vi vokser i
intellektuel udvikling, strækker vor ømhed sine rødder dybere og aabner
sine arme videre. Det er netop til gunst for kjærligheden, at vi haaber
paa bedre tider. Da — i den lyksalige tid, hvor kjærligheden ikke
længere er et eksistensmiddel og hverken kjøbes eller sælges, naar
enhver kvindes liv blir udfyldt af et alvorligt og uafhængigt arbeide, —
da vil kjærligheden naa hende med en særegen sødme — hun har
ikke søgt den, men den kommer til hende."
Efter Olive Schreiner maa nævnes Mrs. Mona Caird, som
allerede har git os tre bind., Mrs. Caird gjorde sig først bekjendt
ved at skræmme alle korrekte engelske hjem ved en artikel i Dciily
Telegraph, betitlet: „Er egteskabet en feil?" I alle Mona Cairds
skrifter faar vi et indblik i den dybe væmmelse, hvormed kvinderne
ser paa to onder, som „de har taalt med fortvilelsens stumme
taalmodig-hed gjennem mange generationer". Det første er „egteskab uden
kjærlighed"; det andet er „moderskab uden samtykke".
Der skulde dumdristighed til at sætte kniven paa saar, der paa
éngang var saa blødende og saa dækket af hykleri. Men der er
sikkerlig ingen følsom sjæl, som vil bebreide Mrs. Caird, at hun har
hævet sin veltalende røst for at fortolke aarhundredernes stumme
fortvilelse.
„Kan virkelig tænksomme mennesker," spør Mrs. Caird, „være
bange for, at kvinderne, fordi om de gir afkald paa egteskab uden
kjærlighed, derfor skulde komme til at støde fra sig engiftet, som altid
har været og altid vil bli deres eneste redning? De vil ikke begaa
en saadan uklogskab, ti de vilde isaafald kjæmpe mod sin egen
interesse.
Kvinderne har imidlertid ikke indskrænket sig til at tale om sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
