Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Claire de Pratz: Den moderne kvinde i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
af „den nye kvindes" revolutionære troesartikler er altsaa i faa ord
dette: den fri forbindelse i ung og sund kjærlighed er dydigere end
det mest straalende egteskab uden kjærlighed. Mange er bleven
oprørt over disse maksimer, som kan synes at være altfor kategoriske,
men jeg maa atter gjenta, at det er menneskehedens instinkt, der
er urolig for fremtiden, som ofte tvinger kvinderne til at gjøre oprør
mod den nulevende menneskeheds seder. Heldigvis er moderskabet
havn og fred for disse lidenskabelige kjæmpere. Moren blir altid
heroisk og ;;normal", hvor oprørsk eller resigneret hun end har været
før barnets fødsel. Se f. eks. Gwen Stranget, heltinden i The Yelloiv
Aster af Iota (Mrs. Mannington-Caffyn). Hun begynder som et uhyre,
ender som øm kvinde. Hun gifter sig, som hun selv siger til sin
forlovede, „for at gjøre et eksperiment". Datter af underlige forældre,
som er opslugt af videnskabelige interesser, viser Gwen sig allerede
som ung pige uden spor af hjerte. Hun er som sagt et uhyre; og da
hun erfarer, at hun skal bli mor, reiser der sig i hendes indre et
voldsomt oprør mod hendes stilling.
„Hvilken ydmygelse, hvilken skjændsel for en kvinde at bli
mor uden at ha kjærlighed til sit barns far!" Ved denne indre
kamp med sig selv er Gwen i slegt med „den nye kvinde". Og
følgende passus er et af denne litteraturs mest lyriske udbrud mod
egte-skabet uden gjensidig tilbøielighed:
„Og saa skal da jeg, Gwen Stranget, bli mor til et barn, hvis
far er Humphrey. — — Det er forfærdeligt — — — det er
nedværdigelse, naar mine følelser for ham er slig, som de er, — slig som
de altid har været. Jeg føler mig fornedret, naar jeg tænker paa, at
en mand saa forfærdelig kan ha i sin magt den aller intimeste del
af en kvinde, naar hun ikke kan — — — ikke kan — — — ikke
kan gi ham det bedste i sig. Hvad kan de unge piger vide om
alle disse ting, som ved egteskabet blir ubønhørlige love for dem, og
som regjerer dem. Dersom man bare lod dem lære at kjende offerets
natur, — saa vilde egteskabet kun eksistere ved kjærlighed, — ti
kjærligheden alene seirer. — — — Var jeg da vanvittig, o Gud, ja
vanvittig trods alt mit skryd med videnskab og sligt? Den fuldkomne
og absolute kjærlighed kan alene gjøre egteskabet i sandhed helligt.
Menneskenes lov, ja selv Guds lov, kan intet udrette. Og nu bærer jeg
det synlige og ydre tegn paa min skam. Jeg har syndet ikke blot i det
nærværende og i fortiden, men ogsaa i fremtiden. Og man taler om
deres skam, som føder børn udenfor egteskabet! Det er intet i
sammenligning med deres skam, som føder børn og som ikke elsker.
De andre kan da ialfald undskylde sig med kjærligheden, som er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
