Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Claire de Pratz: Den moderne kvinde i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
naturlig og renser alt, mens det, som sker med os, som tilhører
den „fine verden", det er mod naturen. Ingen dødssynd bærer i
sig saamegen fornedrehde grusomhed."
I sin veltalende lidenskabelighed synes Gwen altfor meget at
glemme, at hun selv har villet sin fortvilelse, og at hun, da hun har
villet forsøge egteskabet som en kemiker et farligt eksperiment, først
og fremst maa gjøre sig selv regnskab for følgerne og skaden; men i
dette hjernemenneske er der dog blevet igjen en impulsiv kvinde; og
det impulsive redder hende ved at føre hende tilbage til naturen, som
ikke bryder sig stort om kjærlighedens lidelser, men fremforalt søger
moderskabet. Ja da Gwen holder sit nyfødte barn i sine arme,
under-gaar hendes væsen en dyb og straalende omdannelse, og man hører
hende udbryde:
„Jeg er som en kjæmpe, vakt tillive ved en ædel vin; det er som
en ny livsstrøm flyder gjennem hele mit væsen. — — — Jeg er
endelig en fuldstændig kvinde — og jeg føler mig ubetinget skjøn.
Ingen anden kan føie, livad jeg føler; ti de andre har oplevet disse
fornemmelser lidt efter lidt, ligesom de har fortæret sit daglige brød;
— men jeg er styrtet ind i det voldsomt.–Og nu, — jeg elsker
min mand, jeg tilbeder ham, — jeg forguder ham. — —"
Moderskabets guddommelige glæder har, dræbt uhyret i Owen, som nu blir
en sand kvinde og elskende.
De idéer, som har været forkyndte af disse tre forfatterinder,
Sarah Grand, Iota og forf. til A superfhious Woman, har fundet
gjenlyd hos mange kvinder. De fleste tidsskrifter er fulde af artikler,
undertegnede med kvindelige navne, som behandler disse alvorlige emner.
I alle klubber, i alle Londons saloner diskuterer man aabent disse nye
spørgsmaal, som for ti aar siden vilde ha vakt rædselsskrig hos den
kydske Mrs. Gundy. The Humanitarian for juli offentliggjør en
novelle, signeret Zula Maud Woodhull, som bærer titelen A proposcd,
hvor en ung mand anholder om en ung piges haand. Den unge pige
svarer ham med det spørgsmaal: „Hvad forstaar De ved egteskab?"
Der følger da en noksaa merkelig samtale mellem de to unge mennesker.
De gjennemgaar alle punkter i den egteskabelige kontrakt, og De
kan nok tænke Dem, at de ikke glemmer kvindens rettigheder i
forholdet, hendes indflydelse og endogsaa hendes pekuniære uafhængighed.
Den unge kvinde spør sin beiler, om han nærer fordomme mod
kvindens intellektuelle emancipation og hendes frihed til at diskutere
sociale spørgsmaal. Han svarer: „Tvertimod, ti et samfunds lykke
eller ulykke beror ofte paa den kundskab eller uvidenhed, kvinden
viser i disse spørgsmaal."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
