Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Claire de Pratz: Den moderne kvinde i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
og sederne begunstige hende. Men saalangt gaar endnu ikke den
moderne kvindes krav. Alt, hvad hun hidtil forlanger, er, at de
naturlige vanskeligheder, hendes kjøn skaber, ikke kunstig forøges ved det
andet kjøns vilkaarlige love.
Kortsagt kvinden forlanger „et menneskeligt væsens" rettigheder,
privilegier og ansvar. Kvinden har en hjerne og en udødelig sjæl;
altsaa har hun ret til at leve sit eget liv og frelse sin egen sjæl, selv
om hun har arvet mor Evas kjøn.
Men denne paastand medfører ikke, at kvinden skal glemme sin
virkelige bestemmelse, sin første pligt: at blive slegtens mor.
Tvertimod, næsten alle moderne kvindelige romaner handler om egteskab og
moderskab. Morens rolle vil altid være kvindens første ansvar og
skjønneste ære.
Lad mig vide og forstaa, udbryder hun, og sæt mig ialfald i
stand til at forme og lede vilkaarene for et nyt liv, da det jo er mig,
som skal forberede dette liv, allerede før dets fødsel, og som skal lede
dets ungdom. ■— — —
Dersom kvinden skal lide for at danne denne nye slegt, for hvilken
hun er opofret, og som hun nærer ved sit bryst, saa har hun ogsaa
ret til at vide alt, hvad egteskabet betyder, og alt, hvad moderskabet
kræver."
Stead har fundet det rammende ord, afgjørende i sin simpelhed.
„Menneskeligt væsen", siger han; kvinden vil bli et „menneskeligt
væsen" d. v. s. gi afkald paa frivoliteten. Udtrykket er paa engang
retfærdigt og klogt; det fylder den afgrund, som ved civilisation og
arv var udhulet mellem manden, der betragtedes som „det
menneskelige væsen" par excellence, og den foragtede kvinde, som kun blev
behandlet som dette menneskelige væsens legetøi og redskab. Det er
med ét ord at kræve tilintetgjørelsen af en mangeliundredaarig
uretfærdighed. Kvinden forlanger ikke lighed mellem to forskjellige
væsener, hvis egenskaber ikke kan smelte sammen, hun forlanger ikke
at bli mand eller lignej manden, men hun hævder sig som hans
frivillige og hengivne ledsagerske, et uafhængigt og menneskeligt væsen
med samme ret som han.
Og isandhed, dersom det er nødvendigt, at menneskeheden frelses,
og dersom den fortjener at bli det, saa er det nødvendigt, at
fremforalt kvinden tar sig af den; ti, som Michelet siger, „hun bærer
fremtidens morgenrøde i sit indre".
Claire de Pratz.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
