Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valentin: En gammel tyskers tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
En gammel tyskers tanker.
(Under titelen „Gedanken eines alten Mannes" offentliggjør Zukunft i et
af sine sidste hefter nedenstaaende artikel, der har sin interesse baade ved det
billede, den gir af forholdene i det nuværende Tyskland, og ved de refleksioner,
den vækker over nutidsforholde idetlieletat.)
Det er en eiendommelig følelse, man har, naar livsveien nærmer sig
sin ende, kræfterne efterhaanden aftar, og mennesket maa si til sig
selv: „Dersom der overhovedet endnu er dig en fremtid beskaaret, saa kan
det kun være en kort; dig selv tilfalder der i det høieste en tilskuers
rolle; mange ting kan du vel endnu se opstaa; men deres afslutning
ligger ikke længere indenfor „din jordiske tilværelses grænser". Dette
blev klart for mig, da i aaret 1888 den gamle keiser Wilhelm døde,
og keiser Friedrich derpaa fulgte ham i graven. Den første keiser
havde allerede været „en ældre mand", da han besteg tronen; og vi
unge vidste, at vi efter naturens regelmæssige orden maatte overleve
ham. Efter ham skulde hans søn, kronprinsen, komme. Ogsaa han
var ældre end vi, ogsaa ham maatte vi overleve; altsaa laa der bag
ham en fremtid, i hvilken vi kunde delta. Men nu regjerede han
kun i hundrede dage, og i hans sted traadte hans unge søn — meget
yngre end vi, som var fødte før aarhundredets midte. Han maa
overleve os. Afslutningen af hans regjering falder ikke mere i vor tid,
vi ser kun dens begyndelse, i det høieste dens midte, men ikke
dens ende.
Med ethvert menneskes død afsluttes hans tid; før han dør,
opgjør han ikke blot sit eget livs facit, men ogsaa den tids, som han
har gjennemlevet. Hvorledes afslutter min tid? Jeg er født i
begyndelsen af firtiaarene; revolutionsaaret faldt i min barndom; min
ungdom var vidne til de politiske kampe før 1866. I de første
mand-domsaar oplevede jeg vor enheds gjenoprettelse og krigen af 1866,
som gik forud for den. Derpaa fulgte det nye riges første fjerdedels
aarhundrede. Naar jeg betragter denne tid i det hele og store, saa
har den opnaaet det, som den ønskede, da den begyndte; fremfor alt et
enigt Tyskland, men ved siden deraf paa politisk omraaade det, som
man fra begyndelsen af aarhundredet havde stræbet henimod: Frihed
i en aldrig anet udstrækning, rigs- og statsforfatning, mundtligt,
offentligt retsvæsen, jury, forenings- og forsamlingsfrihed, ophævelse af
censuren, pressefrihed, næringsfrihed, ophævelse af pastvang, almindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
