Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valentin: En gammel tyskers tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
en ny lære, et nyt system. Man nøler ikke blot med at si sig løs fra
kirken, som prædiker Gud og evighed, og danne en ny menighed, men
man staar ligeoverfor alt, hvad der heder religion, som ligeoverfor et
stort spørgsmaalstegn. Hvad vi kalder liv, tilværelse, nutid, forstand,
aandskraft, skal være fremgaaet af naturens selvudvikling. Menneskelig
viden, kunnen, forstaaen, følelse, kjærlighed og had er efter den nyeste
lære kun legemlige funktioner, ligesom mavens fordøielse; staar
maskinen stille d. v. s. indtræder døden, saa ophører alt; det enkelte
menneske har været, dets aand er ikke længere til, sjælen er
tilintetgjort, og dens hylster, legemet, opløser sig i sine atomer. En
udligning af denne verdens uligheder i et hinsides gives ikke; ti man tror
ikke paa noget hinsides. Men deraf følger, at man maa søge udjevningen
dennesides, maa søge at ophæve den jordiske tilværelses uligheder
saameget som muligt i denne, den eneste verden. Gives der ingen
Grid, der hestemmer over vore skjæbner, saa er vi selv de bestemmende,
og os alene tilfalder ansvaret. Vi, menneskeheden, fordeler jordens
goder mellem os. Hvilken ret har vi at indrømme den ene overflod
og lade den anden lide mangel hele sit liv igjennem? Hvem gir os ret
til at bestemme den enkeltes skjæbne saa uligt, at den riges barn blir
født til en fylde af alle livets goder, at han nyder dem til sin død,
mens den fattiges barn fra vuggen til graven maa kjæmpe med savn?
Et rigt barn, som mister sine forældre i det første leveaar, forblir
uden nogensomhelst egenfortjeneste i besiddelse af de jordiske goder,
som de har efterladt ham. Det blir omhyggelig opdraget, alle dets
behov tilfredsstilles rigelig; indtil det blir myndigt, klipper formynderne
kupons, og bagefter udfører det selv dette letvindte arbeide, uden
nogensinde selv at maatte sørge for sit eget underhold. Det fattige
barn blir i lignende tilfælde udsat til de tarveligste i samfundet og kan
være tilfreds, dersom det livet igjennem lykkes ham ved tungt arbeide
at tjene saameget, at han har sit tarvelige udkomme og i sin
alderdom ikke atter hjemfalder fattigpleien. Jeg spør endnu engang:
Hvor ligger, — dersom der ingen Gud gives, dersom menneskeheden
selv er ansvarlig for de jordiske goders fordeling, — hvor ligger saa
ret-færdiggjørelsen for denne fordelings ulighed? Man skulde mene, at
enhver maatte indrømme, at mennesket som skabningens herre har en
vis ret til et bestemt maal af jordisk velbefindende, til en sund bolig,
tilstrækkelig næring og en beklædning, der svarer til klimatet. Selv
om man anser det for umuligt at gjennemføre en fuldstændig lige
fordeling af verdens goder: en lighed af fordelingen indtil det maal,
at disse første oprindelige behov blev tilfredsstillede, maatte man
da ialfald med billighed anse for uomgjængelig nødvendigt, — især
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
