Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valentin: En gammel tyskers tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
da vi anvender de offentlige midler til formaal, som gaar langt udover
dette nødvendige minimum. Paa offentlig bekostning reiser vi
mindes-merker for afdøde og pragtbygninger af enhver art; vi understøtter
teatre, museer, kunst- og dannelsesanstalter, som de fattige ikke
nyder noget godt af. Dertil har vi penge; men midt imellem os lever
tusener og atter tusener, som ikke har tag over hovedet, som sulter
og ikke har midler til at klæde sig nødtørftig, som maa gi afkald
paa den allerbeskedneste glæde, ja endnu mere, vi bringer mange til
at søge sit underhold ved prisgivelse af sit legeme og sin ære, fordi
vi ikke engang betaler arbeidet saa pas, at det strækker til for det
nødvendigste underhold. Vi bryr os ikke om, hvad der blir af den
arbeider, der mister sit arbeide af grunde, som han selv ingen personlig
andel har havt i, som f. eks. fordi den mand, som gav ham arbeide
og betalte ham løn, pludselig maa slutte. I et saadant tilfælde
overlader vi haardhjertet faderen, sin familjes ernærer, som nu er ganske
brødløs, til sin skjæbne.
Paa den anden side gir vi paa grund af vor politiske udvikling
dette samme menneske i statslivet den samme ret som hans rigeste
samfundsbroder og siger til ham: „Benyt sammen med dem, som er
i samme stilling som du, denne politiske magt til at forbedre dine
kaar." Men hvis han nu gjør det, hvis han nu forener sig med sine
kamerater for at arbeide for en saadan forbedring af sin og deres
stilling, og hvis dertil kommer, at han siger: „Denne forbedring kan
kun opnaaes ved en reform af de bestaaende tilstande," — saa byr vi
ikke haanden til en saadan reform, men afviser den bestemt og undrer
os derpaa over, at han j>aa grund af denne afvisning opgir haabet
om reform og søger frelsen i den voldsomme omvæltning o:
revolutionen.
Vi har i begyndelsen af dette aarhundrede forlangt frihed og
lighed; men enhver har derved forstaaet blot ophævelsen af de
forrettigheder, som tilhørte de stænder og klasser, som stod over ham;
derimod var vi langtfra at ville opgi de forrettigheder, som vi besad
ligeoverfor dem, som stod under os. Vi talte om folket, naar vi
forlangte frihed, men med folket mente vi os selv, ikke masserne, hvis
vilkaar var slettere end vore, og som dog ogsaa hørte til folket.
Begrebet „folk" er nu forsvundet fra billedfladen; vi har intet folk
længere, men kun professionelle klasser, der hver for sig kjæmper
for at opnaa de størst mulige fordele. Nu er arbeideren ogsaa blevet
en professionel klasse og stræber ligeledes efter sin fordel; men det
optar vi ham ilde, det vil vi ikke lade gjælde. Han bruger den
magt, vi har indrømmet ham, og saa er vi kommen til det, at vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
