Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Worm Müller: Den lange nat - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
bandt min tunge — — Ogsaa inderst inde en fornemmelse af at
hun alligevevel ikke vilde tro mig. Det var onde dage.
Men lidt efter lidt begyndte bølgegangen i mit sind at lægge
sig, og haabet om at komme i besiddelse af tekassen bidrog
ogsaa sit til at forsone mig meel tilværelsen. Imidlertid — da den
var tømt, og jeg bad om den, svarte hun nei: den skulde sendes
tilbage til tante Alexandra, som selv havde brug for den.
Endnu to dage blev den staaende i buffeten. Jeg stjal mig
ofte til at se paa den. Den treelie dag var den forsvundet.
Saa havde vel tante Alexandra faat den. Der var bare én
ting, som undred mig: hvem havde bragt den i posten? Og uden
at jeg vidste rigtig af det selv, begyndte eier at vokse frem i mig
en følelse af utryghed ligeoverfor mor.
IV.
Saa kom jeg en lørdag eftermiddag ind til hende meel
karakterbogen. Det var en vandring, jeg altid grued mig for. Hun var
nemlig aldrig fornøiet: „Hvorfor faar du ikke 1 i alle fag?" Og søgte
jeg saa at fremhæve mine gode karakterer, svarte hun tørt: „Det
er ikke mere, end der kan forlanges af en gut med dine evner" . . .
Jeg blev derfor let om hjærtet, da jeg saa, at hun ikke var
tilstede. Det var altid en udsættelse. I den senere tid havde jeg
gjennemgaaende faaet mindre gode karakterer.
Saa stille som muligt listed jeg mig hen til skrivebordet for
at lægge bogen fra mig. Da — som forstenet blev jeg staaende,
og mit hjerte holdt et øieblik næsten op at slaa for i næste nu
at hamre meel desto større fart! En af skriveborelsskufferne var
trukket ud, og i den saa jeg — tekassen. Skydelaaget laa ved
siden af, og kassen var halvfuld af breve . . .
Idetsamme hørte jeg mors skridt i værelset ved siden af, og
uvilkaarlig skvat jeg frem paa gulvet. Hun kom fort incl i stuen,
lukked skuffen i laas og tog saa karakterbogen ud af haanden
paa mig.
„Ja, du kan nok bli rød!" raabte hun efter at have kastet
et blik i den. „Du synes, det er karakterer at møde frem med!
Er du begyndt at søge slet selskab, eller hvad bedriver du ?"
Hun tog mig for sig og underkasted mig et forhør, der endte
med, at hun gav mig en lusing og bad mig pakke mig.
Og jeg vakled ind til mig selv, halvt bedøvet, uden anden
fornemmelse end en svimmel tomhed i hovedet. Men lidt efter lidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
