Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Trondhjems scene - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
andet sprog. De „teer sig" ogsaa paa en anden maade. Deres
hele væremaade og alle deres følelsesudtryk er andre —
gjenspei-ling af et andet temperament.
Af et fremmed temperament.
De danske skuespillere er blevet fremmede skuespillere.
Dermed er alt sagt. Det kan være meget morsomt at sé og høre
dem et par gange om aaret, selv om man ikke altid forstaar deres
sprog. Men de er og forbliver fremmede, og til tilskuernes inderste
Jeg og sande følemaade finder de ikke vei. Deres betydning er
dømt med dette faktum og — som uundgaaeligt er — selve deres
pekuniære velfærd er overhugget ved roden. Vi er naaede til ét
af deres aarbøgers siste kapitler.
De snildere direktører havde allerede forlængst veiret denne
udvikling. De senere aar har kun gjort den rapidere, end maaske
nogen kunde ane. Følgen er ikke udeblevet. De danske
provinsdirektører med noget navn blir hjemme, og de selskaber, som besøger
Norge og udsætter sig for de lange reiser og den voksende risiko,
er blevet de trupper, som hjemme ikke finder nogen plads. Fra at
eie de bedste danske kræfter er de norske provinsbyer naaede til
at maatte nøies med de ringeste. Det hele Norge — udenfor
Kristiania og Bergen — har ikke alene udelukkende fremmede
skuespiltrupper, men det har endog for den allerstørste del tarvelige
fremmede aktører.
Denne tilstand kan ikke vedvare. Hvis teatret virkelig er,
hvad vel faa vil nægte, den uvurderligste talerstol overfor den store
mængde, tør norsk teaterkunst umulig saagodt som udelukkende
tilhøre to byer. Et skridt maa gjøres, saa den kan begynde at
tilhøre nationen. Og dannelsen af en norsk teatertrup er dette
skridt. „Trondhjems scene" maa ha sin plads i landet. Jeg véd
meget vel, at det er meget vanskeligt at vinde ørenlyd og endnu
vanskeligere at finde alvorlig opmerksomhed for denne sag.
„Provinskomedie" er et begreb, eier hos de dannede oftest kun
fremlokker smil og i Norge vel for øieblikket sterkere — og med større
ret — end andetsteds. Ikke destomindre paastaar jeg, at
dannelsen af en norsk provinstrup er en opgave, som paatrænger sig og
maa løses, og som er værdig til den største opmerksomhed.’
Opgaven maa tages op for den store mængdes skyld i
provinserne, for skuespillernes skyld og — jeg vover at si og skal bevise,
hvorfor jeg siger det — for selve Kristianias skyld.
Lad os begynde med skuespillerne. Jeg har i en foregaaende
artikel udtalt, at det efter min overbevisning var saa langt fra, at
„Samtiden" 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
