Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Trondhjems scene - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
der fandtes for faa skuespilleremner, .at eier tvertimod syntes mig
at være alt for faa scener. De tilstedeværende kræfter var at finde,
men teatrene, som kunde gi dem beskjæftigede, fandtes ikke. Hver
dag, der gaar, gjør paastanden mere sand. Der er spirer nok,
men der er ikke teatre, jord, hvor de kan vokse. De to nuværende
scener i Kristiania er tæt lukkede for de unge, og for deres
pekuniære eksistens’ skyld maa de være det. „Kristiania teaters"
personale, hvor alle de gamle kræfter af mange grunde bibeholdes,
har dels sit personale fuldt besat, dels sit budget næsten for
rigelig belastet. „Karl-Johan-teatret" kunde vel haardelig trænge til
tilgang af enkelte kræfter, men dets budget er til gjengjæld
saameget strammere begrænset, at dette teater af nødvendighed maa
nægte sig alt udover de nødvendigste udgifter. Det er ingen
hemmelighed, at den unge scene i maaneder har kjæmpet mod de
prekæreste vanskeligheder, og at en tid vistnok selve dets eksistens
stod paa spil.1)
Dette er en følge af, at Kristiania ikke har noget virkeligt
teaterpublikum eller idetmindste et forsvindende lille. Der er i den
norske hovedstad —- hvor man overhovedet er begyndt at sætte
særdeles pris paa at slaa tiden ihjel — en hel mængde folk, som
en aftenstund gaar hen for at sé det eller det stykke. De falder
ind i teatrene i ny og næ, og naar der om en eller anden
forestilling har staaet et tilstrækkeligt antal reklamer rundt i bladene.
Deres teaterbesøg er en af deres løse fornøielser. Det publikum,
der har sluttet en mur af agtpaagivende interesse om skuespilhusene
derimod, og til hvis aandelige fornødenheder de hører, i hvis liv
teatret mellem aar og dag indgaar som en faktor — det publikum
er uendelig faatalligt, og de nogle hundreder, hvoraf det bestaar,
holder sig næsten udelukkende om „Kristiania teater". Byens
anden scene lever af løsgjængere. „Med undtagelse af kritikerne og
en femti stamgjæster," sagde en af Ivarl-Johan-teatrets skuespillere
i vinter til mig, „kjender vi ingen af publikum. Vi sér hver aften
nye ansigter, som vi sandsynligvis aldrig vil faa at sé igjen". ,Han
havde utvilsomt ret. I og for sig er Kristiania stort nok til, at et
teater .saaledes kan leve fra dag til dag paa det „flydende
publikum." Men alligevel er farerne derved ikke ringe. Ti dette
publikum afleverer i sukcés’ers tid, og naar alt gaar taalelig jevnt, ganske
vist ret villig sine kroner til billetsælgeren. Men, da det ikke no-
x) Denne artikkel blev indleveret til redaktionen paa et tidspunkt, da
Karl-Johan-teatret endnu eksisterede, men har af mangel paa plads ikke kunnet
offentliggjøres før.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
