Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. ph. H. C. Hansen: Theodor Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
det derfor i høi grad lønnende at studere denne forfatter, og dette er
grunden til, at nærværende lille afhandling om ham fremkommer. Det sir
sig selv, at man herved ikke mener at ha udtømt indholdet af Theodor
Madsens verker, saasandt disse har skjønlitterær værd: og dette er jo
forlængst anerkjendt ikke blot af anseede kritikere1), men maaske
endnu mere af’ en talrig og taknemmelig læsekreds. Fra et vist
standpunkt kan det vel synes underligt, at denne forfatter skulde ha
erhvervet sig en taknemlig læsekreds; ti der er just ikke meget opmuntrende eller
glædeligt i de billeder, han opruller for os. Men sagen er jo den, at for
reflekterende og grublende mennesker — og af dem har jo vor tid
saa mange — kommer det først og fremst an paa, at refleksionen og
grubleriet finder sit rigtige udtryk, eller som det heder: at sandheden
kommer for dagen. At sandheden er bitter og grusom, er en
anden sag; det er dog en trøst, at sandheden blir sagt, selv 0111 den er
aldrig saa trøstesløs. Naar man selv har gaat og grublet sig
fortvilet over verdens grænseløse smerte og ondskab og meningsløshed, og
samtidig set sig harm paa den sløve masse, som i stumpnervet
selvgodhed gaar omkring og er glad midt i al elendigheden, saa gjør det
ens hjerte godt at se, hvorledes elendigheden blir afsløret og den
mætte plumphed stillet i gabestokken. Er det først gjennem en
opløsende refleksion kommet derhen, at der er opstaaet et
modsætningsforhold mellem sandheden og lykken, saa maa lykken vige og
sandheden beholde valpladsen; thi en lykke, der ikke er sand, er jo ingen
lykke; men sandheden vedblir at være sandhed, selv om den fører til
ulykke. Derfor glæder den af grublerier forpinte sjæl sig, naar den i
et digterverk finder et kraftigt og træffende udtryk for den dumpe
smerte, den selv føler, men ikke saa godt kan finde ord for. Maaske
er der i denne følelse ogsaa noget beslægtet med den bekjendte trøst,
der ligger i et „fælles skibbrud’1. Man ser, at der er da ogsaa andre,
som lider under de samme fortvilede tanker; man er altsaa ikke alene
om at lide.
Eor mangen læser stiller det sig vel ogsaa saaledes, at med den
pessimisme, der kommer frem hos .Theodor Madsen, er endnu ikke det
sidste ord sagt; vistnok er tilstandeu i verden nu, saaledes som den
skildres, mørk og bedrøvelig; men netop det, at sandheden blir sagt
herom, kan føre til, at en bedre tilstand engang vil indtræde. En
sandfærdig og ærlig skildring af virkeligheden vil lære os at forstaa
menneskenaturen med al dens skrøbelighed, dens fristelser og dens
Blandt disse særlig Carl Nærup i en afhandling i „Kringsjaa" for
juli 1894.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
