Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. ph. H. C. Hansen: Theodor Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
ulykke; og ud af denne forstaaelse vil der da fremgaa en større
kjærlighed, eller ialfald en støn-e medfølelse med vore medmenneskers lidelse;
og af en større medfølelse vil en bedre tilstand kunne opstaa. Dette
synes for forfatteren selv at være et væsentligt hensyn1)
Naturligvis er denne, saa at si tendensiøse egenskab ved en
saadan digtning som Theodor Madsens ikke alene tilstrækkelig til at
fængsle læseren; selvfølgelig kræves dertil ogsaa rent litterære,
kunstneriske egenskaber; og det kunstneriske som saadant har jo under
alle omstændigheder sin interesse og sit værd, og dette blir vel for
en stor del af læserne — deriblandt litteratur-anmelderne af fag —
hovedsagen. De glæder sig over en vel formet replik, en godt
tegnet karakter, en sindrig tilrettelagt situation; og af. saadant er der jo
i Theodor Madsens bøger meget fortræffeligt.
Siden 1884 har denne forfatter offentliggjort i aviser adskillige
novelletter, hvoraf flere er fortrinlig i formel henseende. Hans første
større arbeide er romanen „I Drift", der udkom i 1890. Her viser
Theodor Madsen sig nærmest som naturalist, omend ingenlunde som
nogen slavisk efterligner af Zola.
„Naturalisme" er et træffende udtryk og betegner i
virkeligheden langt mere end en litterær form: det betegner en hel livsanskuelse.
Emile Zola har slynget dette ord ud over verden og gjort det bekjendt
overalt; men det er naturligvis ikke ham, som har skabt begrebet;
det er skabt af en hel tidsaand. Den naturalistiske bevægelse
fremkom som bekjendt nærmest som en reaktion mod romantiken; man
følte det utilfredsstillende ved romantiken, særlig i dens mest ensidige
udvekster; man følte, at der laa i den en uholdbar dualisme;
romantikens flugt fra virkeligheden ind i drømmenes land kunde ikke i
længden tilfredsstille menneskene; virkeligheden lod sig slet ikke drive
bort ved drømmenes heksekunster; virkeligheden vil gjøre sig
gjældende trods alt, og den vil tilslut bli herre.
Men nu var der det eiendommelige ved reaktionen, at
virkeligheden blev opfattet udelukkende som natur; man glemte aanden,
eller man opfattede den blot som en slags underordnet form af
naturen. Menneskelige lidenskaber, kjærlighed og had, var, som Tame
udtrykte det „produkter, ligesom vitriol og sukker." Og derved blev
reaktionen mod romantiken ikke en høiere, indholdsrigere, konkretere
Se Theodor Madsen: „Sjælelivs-skildringen i vor tids litteratur"
(„Samtiden" for februar-mars 1895).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
