Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. F. Max Müller: Buddhas løsning af det sociale spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
Buddhas løsning af det sociale spørgsmaal.*)
Der var en tid, da det næsten var en troesartikel, at man ikke
kunde tro for alvor paa sin egen religion, uden at man samtidig troede,
at alle andre religioner var falske; og ikke blot i enkelte punkter,
men i sin helhed var de af det onde og djævelens verk. Selv om de
hævdede den samme lære og benyttede sig af næsten de samme ord,
saa skulde dog den ene stemme komme fra himmelen og den anden
fra helvede. Og denne fordom var ingenlunde bare eiendommelig for
de kristne; Ligesom disse inddelte verden i troende og hedninger,
saaledes betragtede Indiens ari/cis sig som de to gange fødte, de
gjenfødte, og hele den øvrige menneskehed som blotte mlekhas. Jøderne
vidBte kun om ét udvalgt folk, alle de andre var „folkene" o:
hedninger. Ogsaa muhammedanerne taler om hinduer, jøder og kristne
som leasirs eller vantro, medens kun de selv er muslim o: de, som
tror paa Gud og gir sig ham ivold.
Nu tildags blir alle store verdensreligioner, — alle mundarter,
hvori mennesket har forsøgt at tale om Gud og til Gud, behandlet
fuldstændig paa lige fod. Jo sterkere troen paa ens egen religion
er, desto større er ogsaa ens redebonhed til at bedømme andre
religioner venlig og skaansomt, ja kjærlig. Dette synes at være et af de
mest betegnende træk for vort aarhundrede eller rettere sagt vor
tidsalder. Tidligere ventede man ikke mere af en teolog end, at han
havde læst det gamle og det ny testament, og dersom han var svært
lærd, at han ogsaa forsøgte at læse koranen. At læse andre religioners
bøger, Vedaerne, Avesta, Tripitaka o. s. v. var der ingen, som drømte
om; og at anta, at de kunde lære os noget, var en bespottelse. I aaret
1884 blev universitetstrykkeriet i Oxford færdig med den første række
af oversættelser af „Østens hellige bøger", som bestaar af 24 store
oktavbind. Da dette foretagende fra publikums side blev fulgt med
megen interesse, er der paabegyndt en anden sei’ie, som skal bestaa
af ligesaa mange bind. Dette verk imødekommer utvilsomt et længe
næret ønske, og vi føier, at vi ikke har arbeidet forgjæves.
Lad os ta et eksempel. Vi tror alle paa velgjørenhedens pligt
og glæde. Vi ved, hvad kristelig velgjørenhed betyr, men vi slaar
os ikke tilro med, at vi ved, hvad Kristus har lært om velgjørenhed.
Vi forlanger at vide, om vi staar alene i vor tro paa velgjørenheden,
*) Zukunft, 4. juli.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
