Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. F. Max Müller: Buddhas løsning af det sociale spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
og om det kun er kristendommen, som indskjærper denne hellige pligt.
Ikke fordi vi nærer nogen tvil i vore hjerter; vi er overbeviste om, at
det samme hjerte slaar i ethvert menneskeligt bryst, men vi vil vide,
hvad Buddha har sagt om at gi almisse, hvad Muhamed og de
bedste blandt romerne og grækerne har lært om tingen. Og vi vil ikke
vide det af blot og bar nysgjerrighed, men det er blevet os en
gjenstand for den dybeste menneskelige interesse.
Dersom menneskene, saaledes som mange lærer, oprindelig havde
været vilde dyr, da havde der vel maattet en engel fra himmelen til
for at faa dem til at gi slip paa det ben, de gnavede paa, og dele det
med sine hungrende medskabninger. Da vilde utvilsomt kun den
religion være den sande, som i kraft af en overnaturlig autoritet ved fiygt
kunde bringe menneskene til at gjøre det, som synes saa unaturligt.
Men dersom et sandhedens vidne til alle tider og til alle steder har
været nærværende i menneskenes hjerter, i de lavest staaende vildes
som i de dybsindigste vismænds, da kunde den almindelige
anerkjendelse af velgjørenhedens pligt i alle religioner tjene os selv til
opmuntring.
I den sidste tid er der skrevet saa meget om buddhisme, at jeg
gjerne fra begyndelsen af vil fastslaa én ting: naar jeg taler om
buddhisme, mener jeg den virkelige, historiske buddhisme, og hverken
esoterisk eller eksoterisk eller nogen anden mode-buddhisme. Den
historiske buddhisme er opstaaet omtr. 500 aar før Kristus og lader sig
studere i historiske kilder, hvis alder kun er lidet tvilsom. Vi har da
først de indskrifter, som kong Asoka lod indgrave paa klipper og
søi-ler spredt over hele Indien fra Afghanistan til Orissa. Disse
beretninger stammer fra det 3die aarhundrede før Kristus og er for
øieblikket ligesaa forstaaelige som Scipionernes gammel-latinske
indskrifter. Deres historiske værd som vidnesbyrd om buddhismen som
statsreligion i Asoka’s rige er uangribeligt.
For det andet kan vi studere den historiske buddhisme i dens
kanoniske bøger. Af disse bøger gives der to samlinger; den ene er
skrevet i et eiendommeligt slags sanskrit, det andet i en af
pråkrit-dialekterne eller Indiens folkedialekter, sædvanlig kaldet påli.
Påli-kanonen er nedskrevet under Vatta-Gåmanie, som tiltraadte regjeringen
i aaret 88 før Kr. Indtil da var de hellige bøger kun forplantet ved
mundtlig overlevering. Det heder, at den første samling af Buddhas
lærdomme blev foretaget paa det første koncil, kort efter Grautama’s
død i aaret 477 f. Kr. I løbet af det aarhundrede, som ligger
mellem Buddhas død og det andet koncil (377 f. Kr.) var der kommen
betydelige tilsætninger til den nye religion; og alt, hvad der kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
