Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. F. Max Müller: Buddhas løsning af det sociale spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
gjøre krav paa kanonisk autoritet, blev samlet paa cl et andet koncil i
de saakaldte „Tre kurve", tripitaJca, sydbuddhisternes bibel. Ved
sydbixddhisterne forstaar jeg hovedsagelig Ceylon’s, Birmah’s og Siam’s
buddhister. En anden samling af Hellige skrifter blev foretat af
nordbuddhisterne, som udbredte sin lære fra Indien til Tibet, China,
Mongoliet og Japan. De er skrevne paa sanskrit, dels paa vers, dels paa
prosa, og ofte i meget fordærvede dialekter, ialmindelighed kaldt
Ghåthå-dialekterne. Tiden for denne samling er vanskeligere at
bestemme. Der berettes, at den fandt sin afslutning under kong
Ka-nischka paa koncilet i Jålandhara, altsaa i det første aarh. e. Kr.
Men da vi ved om kinesiske oversættelser af nogle bøger fra det
samme aarhundrede, kan vi sikkert anta, at endel af
nordbuddhisternes kanon ialfald har eksisteret før den kristelige tidsregnings
begyndelse. Man maa ikke glemme, at s}rdkanon’en og nordkanon’en har
meget tilfælles, at mangesteds hele kapitler er ordret de samme, —
en kjendsgjerning, der tyder paa en samling af hellige bøger, der er
ældre end begge de nu forhaandenværende samlinger.
Buddhismen har ganske vist undergaaet store forandringer i
overensstemmelse med de folkeslags karakter, som antog den; den
metafysiske hindus kristendom er ikke kineserens, som holder sig til
kjends-gjerningerne, eller den indskrænkede mongolers, ligesaalidt som biskop
Berkeleys kristendom er det samme som bondeguttens, som hverken
kan læse eller skrive. Alligevel mener vi, naar vi taler om den
historiske buddhisme, kun én buddhisme, nemlig den, der lar sig studere
i de anerkjendte kanoniske bøger, paa samme maade som vi studerer
kristendommen i det nye testamente og muhammedanismen i koranen.
Pladsen tillader mig ikke at gaa nærmere ind paa denne side af
sagen; den, som ønsker at studere den historiske buddhisme i
tilforladelige bøger, kan jeg henvise til det store verk,af Burnouf:
Intro-cluction ä l’Histoire du Buddhisme, samt til de nyere arbeider af
Spence Hardy, Childers, Bhys Davids, Kern og Oldenburg; endvidere
til flere bind af „Østens hellige bøger", der indeholder ordrette
oversættelser af kanoniske tekster fra påli og sanskrit.
Selv begyndte jeg at beskjæftige mig med buddhismen, først
efterat jeg havde studeret Indiens gamle religion (vedaerne); og den
forekom mig da ikke saa meget som en ny religion som den
naturlige udvikling af den indiske aand i dens forskjellige religiøse,
filosofiske, politiske og sociale ytringer. Kaar man taler om buddhistisk
velgjørenhed, er det særlig buddhismens sociale side, som kommer i
betragtning. Men den buddhistiske velgjørenhed er kun den rigere
udvikling af den ældre velgjørenhed, saaledes som den prædikedes i veda-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
