Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Prof. F. Max Müller: Buddhas løsning af det sociale spørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
interesser. Da vil clet orel gaa i opfyldelse: Selv i denne verden er
der fundet hellighed."
Vil buddhisterne nogensinde lære, at denne Maitreya,
kjærlighedens og ikke lovens gud, har vist sig? Eller er det virkelig sandt,
at han endnu ikke er kommen, og at vi ligesom Gautama endnu lever
500 aar før Kristus?
Jeg har allerede sagt, at jeg, naar jeg taler om buddhistisk
vel-gjørenhed, kun behandler den sociale side af buddhismen. Utvilsomt
har den buddhistiske velgjørenhed desuden baade en religiøs og en
metafysisk side.
Buddhismen lærer nøiagtig med kristendommens ord, at vi skal
elske vor næste som os selv. Og hvorfor? Ikke af begeistring for
menneskeheden, men simpelthen, fordi han lider, som vi lider, og
glæder sig, som vi glæder os. Den indiske filosof gaar dog endnu et
skridt videre. Han viser, at vi alle kun er gnister eller lysstraaler
fra en og samme kilde, følende straaler af en fælles aand, at vi alle
er ét, saasnart vi erkjender os selv og har fundet vort sande selv i
det høieste selv. Har vi naaet dette punkt, da erkj ender vi os selv
i andre og andre i os. Vi ikke blot elsksr vor næste som os selv,
vi erkj ender og elsker ham som os selv.
Men selv som blot social pligt, som løsning af de sociale
vanskeligheder har velgjørenheden, saaledes som Buddha indskjærper den,
sin dybe betydning for os. Fattigdom og elendighed maa i den
historiske Buddhas dage i Indien ha opnaaet den samme høide som nu
hos os. Paa den ene side meningsløs rigdom — paa den anden
forfærdelig haabløs mangel. Vi læser om en mand, som da han vilde
kjøbe et stykke land for at skjænke det til Buddha, kunde bedække
hver tomme af det med guldstykker. Vi læser om tiggere, som kom
til Buddha og bad ham om en fille eller et par riskorn. Hvad var
Buddhas botemiddel? Han opfandt ikke fattigdom, arbeidshuse eller
fattigskat. Han sa heller ikke til de fattige: „Magt er ret,"
„eiendom er tyveri," „tag, hvad I kan." Han vendte sig til de rige og
sa: „Giv! Giv og ikke blot en tiendedel; giv, ikke blot, hvad
I ikke behøver, men giv alt, hvad er nødvendigt for at bespise de
fattige, klæde de nøgne, lære de uvidende, pleie de syge og frelse
syndere. Giv, fordi intet tilhører Eder, intet kan tilhøre Eder,
hverken land eller penge, ja ikke engang Eders egne legemer. Giv,
fordi livet kun er en flygtig skygge, der snart vil skilles fra Eder
tilligemed alt det, som I kalder Eders eget. Giv fordi det, som. I
efterlader Eders børn og ikke samfundet, for dem ofte mere er en
forbandelse end en velsignelse."
* *
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
