Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joh. L. Alver: Er der en Gud? - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
gjerninger, sit aabne syn og sin dybere samvittighed træder teologien
til under saadanne kriser i det heldige øieblik som en frelser med
aandens livgivende pust, med daaben af ild og den kelligaand.
At reformere troslæren og gjenreise religionen, i aand den samme,
men i fonn forandret, er intet let arbeide, heller ikke altid hyggeligt
og behageligt. Det er ikke alles sag. Men de, der gir sig ud for
at være religionslærere, de maa da ikke saa at si i samlet
mængde holde sig borte fra dette arbeide. Deres sag skulde det
dog være.
Og endnu værre blir det, naar disse ,,Zions vægtere" lægger
hindringer iveien for dem, der har lagt sine hænder paa plougen og
ikke vil se tilbage.
Vi er ikke alle profeter. Mange af os er maaske ikke istand
til at bidrage meget til elet store verk, religionens gjenreisning. Der
er mange fromme religiøse mennesker, hvis styrke ikke er intellektuelt
arbeide, hvis opgave det netop er at være „stille", være nyttige og
gode i sit liv, i sine menigheder, i sine institutioner, fremfor at
optræde aktivt og lære religion.
Men der maa læres religion. Det er en _ gjerning, som maa
gjøres.
Pagtens ark maa bevares og istandsættes, eller dens herlighed
vil svinde. Og hvis vi, geistligheden, ikke vil gjøre dette, saa vil
andre, der ikke er prester, ikke er farisæere eller skriftkloge, staa op
og bli folkets religiøse lærere. Ti religiøs undervisning vil folket ha.
Statskirken, der skulde repræsentere den nationale religions
organiske udvikling, kan og bør ikke tvinge os til a£ tie, ikke hindre
os fra ærligt at fortælle dens egen historie, at iagtta og tyde tidernes
tegn, at arbeide for udvidelse af dens grænser og en reform af dens
læresætninger. Alene derved kan vi i nutiden, om end kun i ringe
grad, gjøre for religiøs sandhed, hvad profeter og apostle satte sit liv
ind paa at gjøre i fortiden.
Men ingen kirke kan staa, medmindre den grundvold, som
profeter og apostle byggede paa, fremdeles er sikker. Ingen, der
overhodet kjender noget til de bedste og viseste nulevende menneskers
tanker og følelser, kan være blind for den kjendsgjerning, at denne
grundvold er biet haardt rystet. Og denne grundvolds fundamentale
støtter er Grud og sjælen.
Lad os lytte til, hvad vor tids videnskab har at sie os. Kan den
kaste noget lys over disse to religionens grundideer? Fører dens
veie til dem, eller har den bevist, at de ikke eksisterer?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
