Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joh. L. Alver: Er der en Gud? - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
305
beste tænkeres hjælp, at vor tid kan paany opdage og
paany forklare moral og religion.
Saalænge vore prester ikke erkjender dette og anlægger sin
virksomhed i overensstemmelse med saadan erkjendelse, vil de ingen
indflydelse faa paa den opvoksende slegt. Deres præken er virkningsløs,
snarere til skade end til gavn.
Dette er haard tale. Mange finder den vistnok urimelig og høist
forargelig.
Paa reformationens tid var der ogsaa tusener, som ikke kunde
begribe, at man behøvede en bedre religion end pavens, eller hvad
galt der skulde være i messen og de syv sakramenter. Og saaledes
er der nu og har der været og vil der være i enhver tidsalder
tusener, der uberørte af tidens aand lever aandelig i fortiden og forbitres
over enhver kritik af den fastslaaede religiøse troslære.
Men se til børnene, se til de unge mænd og de unge kvinder!
De indsuger tidens nve anskuelser som morsmelken. En luft, som vi
prester endnu har vanskelig for at indaande, er deres naturlige livsluft.
Mens vi har holdt paa at bekjæmpe og kvæle tvilen, er der i
den sidste menneskealder vokset op en slegt, der anser for selvfølgelig
sandhed, hvad vi stammende fusker med og forsøger at skjule, indtil
vi tilsidst nødtvungne med uvilje indrømmer det, som for eksempel, at
regnbuen ikke blev gjort af Gud paa syndflodens tid, at solen ikke
virkelig stocl stille, eller at de atanasianske trosartikler ikke er saa
klare og saa ufeilbare, som de gir sig udseende af, eller at bibelens
bøger ikke ligefrem er skrevet af de mænd, hvis navne de bærer, og
saa videre i det • uendelige.
Geistlighedens sendrægtighed og frygt har havt følger. Den store
masse af arbeidsklassen, der intet har at vinde ved at slutte sig til
statskirken, er ganske gledet ud af vore hænder, og den opvoksende
slegt i de høiere klasser og middelklassen er ligeledes ifærd med at
forlade os.
Istedetfor at være i fronten af slaget staar presterne bag for at
hugge ned desertørerne.
Det nytter ikke at sie, at disse videnskabens mænd har gjort
saa meget for at rive ned, men saa lidet for atter at bygge op. Man
kan billigvis ikke forlange af dem, at de her overhodet skal bygge op.
Religionens gjenreisning er ikke videnskabens eller filosofiens sag,
det er teologiens sag. Hvis videnskaben rydder grunden og raaber
sit „Gjør bod", ,,Omvender eder", da er det nok. Den er den store
forløber. Den renser og lutrer, men dens daab er kun af vand.
Efter den kommer en, der er større. Med sit blik for aandelige
kjends-„Samtiden" 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
