Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joh. L. Alver: Er der en Gud? - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
vane er biet underordnet og uforanderlig fastslaaet. Engang var de
samme menneskers hele viljekraft koncentreret paa den handling at
gaa. Betragt blot et lidet barns stræv! En bestemt hensigt og en
kraftig villen har fastslaat bevægelsens vane eller lov, som nu virker
mekanisk, af sig selv. Efterat denne vane engang er fastslaat, sættes
aanden i frihed til at udøve høiere funktioner, saa at et menneske,
idet det gaar, aldeles ikke behøver at tænke paa sine ben, men kan
læse en bog.
Hvis universet, som vi antager, er belivet med evig bevidsthed,
kan denne evige bevidsthed eller guddommelige vilje i den store verden
ha fulgt den fremgangsmaade, som vor bevidsthed følger i vor egen
aands og legemes lille verden.
Under forudsætning af, at den guddommelige tankes og viljes
strøm har fulgt de af os kjendte love i vor egen intelligens, er der
intet til hinder for at tænke sig, at „universets vaner" eller
naturlovene i sin oprindelse skyldes aand, skjønt de nu er langt fjernede
fra aand eller bevidsthed. „Jo mere mekanisk en naturlov er, des
længere er den fjernet fra sin kilde, og den ubevidste del af verden
er ikke forudsætningen og muligheden for det bevidste, men snarere
det tiloversblevne bundfald, der dannes, idet den aand, der bor i alt,
koncentrerer en kraftigere virken paa de høiere lag af det ordnede
hele og specielt paa det indre liv hos de naturer, der ligner den selv"
(Martineau). Det indrømmes ogsaa af videnskabsmænd som Tait og
Balfour Stewart, at de resultater, der følger af en undersøgelse af
stoffets natur, ikke taler imod, men snarere for den antagelse, at „ det
synlige universum er frembragt ved et usynligt universums virkende
intelligens."
Men man fortsætter med sine indvendinger: Aand er utænkelig
adskilt fra et nervesystem og en hjerne. Aand fordrer en organisme.
Eor den moderne skole af fysikere er intelligens et resultat af
organiske processer. „Ingen hjerne", siger de, „ingen aand". Naar vi
taler om guddommelig aand, saa ber de os vise dem den
guddommelige hjerne.
Nuvel, vi kunde for den sags skyld gjerne med Martineau i en
dristig fantasiflugt tilfredsstille organisisten ved en spekulation, der
forener den universelle aand organisk med universet selv. „Du kræver
et legeme for aanden. Du kan ikke undvære en eller anden synlig
struktur som den altid levende aands organ. Løft dit blik og betragt
nattens stjernebue som den eviges pande, dens stjernebilleder som den
universelle bevidstheds molekyler, dens rum som deres forandringsmu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
