Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Joh. L. Alver: Er der en Gud? - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
kjende guddommelig kausalitet. Det sker ikke ved dissektionskniven
eller teleskopet, men ved tanke.
Ja, men alt dette er, siger man saa tilslut, den rene
antropomorfisme. At vi tildeler den kausalitetskraft, der ligger under eller bag
de materielle fænomeners skiftende maske, levende intelligens —
antropomorfisme !
Nu vel, lad det være antropomorfisme. Der ligger ingen løsning
eller forklaring i denne beskyldning. Atter siger vi: vi vil ikke
strides om ord og navne. Man haaner os, fordi vi skaber Gud i vort
eget billede. Men daarskaben er ikke paa vor side. „Hvis jeg",
siger Martineau, „antar og maa anta en styrende kraft i verden, er
det da daarskab at foretrække en menneskelig kraft for en dyrisk, en
seende for en blind? Menneske-ligheden betyr med andre ord
intet andet eller mere end, at vi gir intellektuel indsigt og
moralske formaal fortrinnet fremfor ethvert lavere
alternativ." i
De anførte indvendinger viser sig saaledes temmelig virkningsløse
ligeoverfor de resultater, som vor undersøgelse har bragt os:
Aand er tydeligvis sluppet ind i de mystiske „specielt
afgrænsede atomer" og de „særegne og sammensatte forhold", uden hvilke
vore filosofer ikke kan opbygge universet.
Aand er, til syvende og sist, identisk med det, som bestemmer
kraftens retning. Kraft og stof saaledes bestemt indeholder, om man
vil, forudsætningen og muligheden for alt liv. Aand ligger i
virkeligheden til grund endog for de fænomener i universet, der synes at
være mest mekaniske.
Aand virker gjennem stof organiseret paa en bestemt maade, men
det er dog tænkeligt, at dette ikke er en nødvendig betingelse for
aandens virken.
At tillægge Gud aand af samme art som menneskets er ikke at
nedværdige menneskets forestilling om Gud. Det vil kun sige, at vi
tillægger ham de høieste egenskaber ved bevidst liv, som vi kjender.
Gud er den evne, den levende kraft, vi ser virkende i universet.
Dette har fundet sit udtryk i de gamle og kjendte, enkle men
op-høiecle ord:
„[ begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var
Gud. Det var i begyndelsen hos Gud. Alle ting er biet til ved det,
og uden det er ikke noget biet til af det, som er biet til."
Men vi stanser ikke her. Der behøves kun et skridt til, og vi
vil se, at der er sympati-forhold mellem Gud og mennesket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
