Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mons Lie: Munken fra Livorno - Anden scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
Lorenzo: Kjender du stemmerne?
Margharita: Jeg hører signor Zelli ....
Lorenzo: Og andre . .
Margharita: Jeg skjelner ikke alle de drukne stemmer.
Lorenzo: Jeg har indbudt alle mine rivaler. — De skal
haanes. Alle, som har beilet til din mund, skal haanes, vanæres.
Du skal faa se dem drukne som hunde, forvorpne — syge.
Margharita: Tak for det smukke tilbud.
Lorenzo: Det er ikke noget tilbud.
Margharita: Jeg elsker dig, skjønt du lider af
stormands-galskab. Du tror dig at kunne mestre den hele verden . . .
Lorenzo: Universet! I dit selskab, ja —
Margharita: Smigrende . .
Lorenzo : Aa, du ved ikke, hvor jeg pines. Jeg pines ved
tanken paa alle dem, der har kjendt dig før. Alle de, der har gjort
•dig deres kur. Gid du var barn . . Jeg længes efter din barndom.
Margharita: Saa elsker du mig, Lorenzo.
Lorenzo: Jeg elsker dig.
Margharita (spøgende): Hvor komisk at være elsket af en saa
stor og anseet mand.
Lorenzo: Hør her . . Sid ned. Jeg ventede dig. Og jeg
saa hverken dig eller din vogn gjennem ruden derborte.
Beppo : Signora Margharita kom den anden vei, herre.
Lorenzo (til Beppo): Fæhode! (til Margharita): Ikke mer end
tre maaneder siden er det — og jeg troede, ingenting længer
skulde gjøre indtryk paa mig. Saa fik jeg se disse dine øine, din
hals og dine kinders bleghed. — Og jeg var fortabt. Jeg erindrer
godt første gang paa ballet hos Zellis. Dengang havde du endda
dine tvivl.
Margharita: Jeg tvivlede aldrig ligeoverfor dig.
Lorenzo : Hin lyshaarede fyr imponerede mig ikke. Han
sidder nu derinde og drikker — ganske lang i ansigtet. Og længer
skal det bli. Hele omegnen taler ikke om andet end om vor
besynderlige vielse, om din flugt og mine invitationer — (latter høres)
Margharita: Lad os gaa ind.
Lorenzo: Føler du trang dertil?
Margharita: Kun nødtvungent gaar jeg i dette lag . . . efter
dit ønske.
Lorenzo: Saa vent her endnu et øieblik. Man begynder at
bli passelig beruset. Jeg lar skjænke af den sterkeste vin.
Margharita: Du er en djævel, men jeg liker dig saadan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
