Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mons Lie: Munken fra Livorno - Syvende scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
Margharita: Du er da ikke vred, Lorenzo?
Lorenzo: Ikke jaloux.
Margharita: Det maatte da være paa det maaneskin . . . .
Lorenzo (haanüg): • . . Eller paa den drukne mand der. Nei,
nei. Men du forlader laget, og man spør efter dig. Og man haaner
mig. — Nogle ord faldt. —
Margharita : Ord ?
Gjesten (søvnig): Ord!
Lorenzo : Man hvisker om, at du skal ha været grev
Aure-lios elskerinde. Jeg ser smilet paa alles læber, og jeg føler haanen.
I begyndelsen af vort bekjendtskab tænkte jeg ikke nøiere over
den slags ting. Nu stiller sagen sig anderledes. Det skal hevnes.
Margharita: En bagtalelse skal hevnes?
Lorenzo: Grjerningsmanden skal frem og bøde derfor.
Margharita: Du staar ei for en smule sladder. Du tar
hensyn til, hvad der udgaar af et jaloux fruentimmers skvaldrende
mund. Tvi! Du vil hevne sladderen med din dolk, og du opnaar
end mer at gjøre dig latterlig.
Lorenzo: Selv om det var sandt, vilde jeg hevne sladderen.
Da jeg traf dig, var du uskyldig.
Margharita (nærmer sig liam): Lorenzo . .
Lorenzo : Rør mig ikke. (Sætter sig fortvivlet) Jeg kunde slaas
mod den hele verden, bekjæmpe alt — og saa kommer dette
umulige — det, som allerede er skeet. (Grublende) Om saa er tilfældet,
lar jeg mig skille ved dig.
Margharita: Stikker din kjærlighed da ikke dybere?
Lorenzo (ophidset larm høres): Hvad hjælper det, om jeg dræber
Aurelio . . .
Margharita (fortrolig): Tør du være vis paa, at du er den
samme mand imorgen som den, du er idag. Har du ikke nydt af
vinen ?
Lorenzo: Drukket . .
Margharita: Tænk dig om.
(Gjesten ler uhyggeligt)
Lorenzo: Jeg syntes, nogen lo. Dit væsen forekommer mig
besynderligt. Ytrer jeg mine følelser, min indignation, tilskriver
du det drik, — drukkenskab. Du vover at behandle mig, som man
behandler et barn.
Margharita: Mangen voksen mand har uden at vide det
begaaet ting, han angrer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
