Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Munthe: Brudstykker - I. Min Vandring paa den decorative Vei - II. Lidt om Farvetraditionen i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
Princip, og Ligheden ialfald er rent overfladisk. Helst vilde jeg
ligne Gr asset, efter hvad jeg nu har seet, men som det fattige
Norge med sin Tradition kan og skal ligne det rige Frankrige med
Middelalderens Gothik bag sig. Binnesbølle staar for mig som et
Geni, saa dansk og opfindsom, og det Decorative og Ornamentale
er let at se hos mange Forfattere, som Maeterlinck, Jonas Lie i
„Trold" og de unge Danske (Karl Larsens „Brogede Bog"). I
Billedkunst har jeg desværre ikke seet meget af Florentinerne og
Prærafalliterne, men mangt og meget fra de gamle Mindesmærker i
Louvre til de yngste Symbolikere har givet mig det Overblik, som
vist obsolut var nødvendigt. Ligesaa nødvendigt maaske som at
kjende vort eget gamle Haandværk og vor gamle Literatur.
Dette er det af min Opfatning, som jeg mener kunde
interessere Dig at høre.
Sandviken d. 22de April 1895.
II.
Lidt om Farvetraditionen i Norge.
— og naar vi nu tager for os Farven i norsk Industri, er det her
som i al Tradition, at snart sagt Alt stammer andetsteds fra, og
dog bliver det derfor ingen Spidsfindigheder at tale om en egen norsk
Farve; thi et Land tager stadig til sig aandelig Næring, men det
er det, som gaar i Blodet, vi her taler om; og eftersom Folkets
naturlige Beskaffenhed er, har noget Næringsværdi og andet ikke.
Norge har havt Tider, da Nationen ogsaa paa dette Omraade og
Industrien tydeligt har optraadt som Individ med særegne Anlæg,
Tider, hvori den har bygget sin Tradition og viist Evne til at give
Ord med i Laget.
Ganske i Analogi med de andre Udtryksmidler inden vort
gamle Haandværk, har da Farven ogsaa vist et Physionomi og en
Optræden, der i meget skiller sig fra andre Lande og da navnlig
fra Nabolandene (for at nævne clet, som er nærmest til
Sammenligning). Vi træffer i Farvens Karakter og Anvendelse den samme
Sans for Magt og Bredde, som absolut udmærker vort Snitværk og
dertil Formen i gammel Digtning og Melodier.
En decideret Forkjærlighed for faa og kraftige Hovedfarver,
som aldrig rokkes af fremmed Paavirkning, og som trænger
gjennem de mange Tænkemaader opover Tiderne, saaledes at den
eiet Særkjende for al vor Overlevering i Farve, giver os et
Sandsyn-„ Samtiden" 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
