Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Munthe: Brudstykker - II. Lidt om Farvetraditionen i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
ligheds-Bevis for. at netop disse Egenskaber ligger inden vor
specielle Idéverden. For at tage et Exempel, saa byggede
Bondemalingen i det forrige Aarhundrede Alt paa Rococoen, men de blege
Farver tog den ikke op.
Farven har i vor Industri aldrig udtrykt kombinerende
Tankegange eller bevæget sig i de Kulturstrøg, hvor mange og kjælne
Nuancer hører hjemme; men den har altid havt godt Greb paa de
decorative Fordele ved det Enkle og Stærke, hvadenten den har
tilsigtet det Modige eller det Glade.
Jeg vil ikke undlade at nævne, at jeg hverken kan læse mig
til, eller i vor gamle Kunst se mig til, noget tvungent Farvevalg.
Det ligger efter min Mening meget nærmere at komme til den
Overbevisning, at Afsondring fra Verden eller Mangel paa Ressourcer
aldrig har været den nogen Hindring for ved Siden af Landets
Farveproducter, naarsomhelst den vilde, at benytte hjemførte Farver.
Selv om Beviset forelaa for, at man hertillands og i gamle
Dage maatte undvære udenlandske Farver, saa kommer man paa
Afveie ved at ville se Traditionen i dette Savn eller denne
Tilfældighed, fraseet at Traditionen ei heller er det Gamle og ikke det
Nye, men Nationens naturlige Beskaffenhed som Individ med
Per-fectibilitet til alle Tider.
Krotingen rundt Væggen og paa Kirkens Stolpehoder er ikke
væsensforskjellig fra Tæpperne og Bonderoserne, hvad Synet paa
Farvens decorative Evne angaar. Fordi Farven var et saa hændigt
Sprog, blev den meget brugt og til alslags Tale. Den kan være
meget umiddelbar med kort Vei for Tanken, til andre Tider vel
overlagt og endelig flink og kunstig; men den beholder altid Sans
for gode Forhold og altid en kraftig Smag. Den viser overalt en
Opfatning, der er særlig mandig, og tyer aldrig til det Gemytlige
og Pyntelige for at gjøre Indtryk.
Etsteds viser Farven kanske bedre end nogen anden Kunstform
i norsk Industri en decorativ Formue, og det er i den gamle Væv.
Et barnligt Instinkt leder den frem gjennem de ni ange Fristelser,
og altid har den decorativ Villie og Styrke i Bygningen af Kolorit
og Farvens Fordeling.
Den er som en troskyldig Haandskrift, som vi læser med
Vemod, fordi vi her ser ind i Tankegange og Begreber, meget
fornemmere end vore.
Stabæk d. 14de Novbr. 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
