Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ray Nyst: Den litterære bevægelse i Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
I Belgien eksisterer eier altsaa ikke nogen litterær spekulation,,
og publikum udøver absolut ingen indflydelse paa de litterære
retninger. Der gjøres ingen indrømmelser til massen, fordi de vilde
være aldeles hensigtsløse.
Og ikke engang „æren" faar nogen betydning; ti hvorfra
skulde-den komme, naar der ikke eksisterer noget læsende publikum?
Det eneste motiv, som, blir tilbage for forfatteren, er at finde
et udtryk for sin eiendommeliglied, at hævde sin individualitet.
Heraf følger en uendelig varieret litterær produktion, hvor enhver
gruppering er vanskelig og nødvendigvis vilde bli overfladisk. Man
kan neppe samle forfatterne i grupper udenfor de to store, ovenfor
antydede afdelinger, som skyldes de to racer, der bor i Belgien, den
flamske og den wallonske.
Ligesom hos publikum saaledes er skjønlitteraturen her ogsaa
i unaade hos de offentlige myndigheder. Malerier, statuer
kjøbes-af de nationale autoriteter til meget høie priser; men for
litteraturen gjøres intet. Regjeringen indskrænker sig til hvert femte
aar at udvælge det efter dens mening bedste arbeide, som er
udkommet i dette tidsrum, og at gi forfatteren en prisbelønning
paa 5000 frs. De to sidste gange tilfaldt prisen Camille
Lem011-nier for en storslagen og mesterlig beskrivelse af „la Belgique"
og G-e org es Eekhoud for La NouveUe Carthage, en episodisk
beskrivelse af landets største flamske handelsstad, Antwerpen.
Her findes ogsaa et kongeligt akademi, hvis funktion det er
hvert aar at uddele prisbelønninger for arbeider, hvis emner er
opstillede af akademiet selv, men som i regelen mere angaar
arkitektur og historie end litteratur. Disse konkurrancer har ingenting
med kunst at bestille; de er bare et incitament til arbeide i ledige
stunder for tankens og sprogets arkæologer samt for pensionerede
professorer. De har ingensomhelst indflydelse paa litteraturen i
egentlig forstand, naar knapt udenfor censorernes snevre kreds og
tjener i det høieste til opbyggelse ved forelæsningerne i det belgiske
litteraturakademi.
Saaledes er — hverken sminket eller sværtet —
forfatternes-vilkaar i Belgien.
Og det er baade vel og bra!
Under disse omstændigheder er man da ialfald sikker paa, at.
kun de kommer til orde, som har noget paa hjerte — en sang
eller et skrig; og vi staar ogsaa i virkeligheden foran en hel,
glimrende skare af unge mænd paa mellem 20 og 30 aar, som er fri
for enhver tanke paa vinding, for ethvert forsøg paa kompromis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
