- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syvende aargang. 1896 /
361

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maximilian Harden: Kvinderne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

361

inenneskeskjæbne, indgyder selv den kjølige iagttager frygtens og
medlidenhedens fromme skræk. Men ind i denne uhyggelige isregion
trænger ikke kvindebevægelsens larm, vil aldrig gjøre det.
Kjøns-kampen er en duel, som — uden sekundanter og upartiske —
undertiden varer i aarevis, en duel, som udkjæmpes, til de kjæmpende er
kampudygtige, en duel, som ikke kjender nogen æreskodeks, og hvor
alle raahedens og argelistens midler gjælder. Der hvor
kvindebevægelsen begynder, ender tragedien, og stemningen opløses i tragikomik.
Kvindebevægelsens kvinde vil ikke være kvinde, ikke et særegent,
differentieret væsen, som tilhører sexus sequior, men mandinde,
konkurrent med manden, med hvem hun forlanger at maale kræfter paa hans
eget omraade. Fra Rousseau’s evangelium om menneskenes naturlige
lighed har løsrevne brokker trængt ind i hendes ukritiske øre; hun
har lært at kjende Stuart Mill, den sterke realist, som udleder al
ulykke fra kvindens underkuelse og ikke er bange for at hævde den
paastand, at vi endnu ikke ved noget om kvinden og hendes evner,
fordi vi endnu ikke har seet hende i frihed; og hun blir behersket af
•den heltigjennem liberale tanke, at der udenfor forskjellighederne i
kontant besiddelse ikke bør eksistere nogen anden forskjel i værdi
inden det oplyste borgerlige selskab. Med denne rustning drager hun
trøstig ind i kampen og ærgrer sig, naar liun støder paa Schopenhauer
og blir nødt til at høre paa hans slemme ord: „Ligesom naturen har
udrustet løven med klør og tænder, elefanten med stødtænder, tyren
med horn og sepia’en med vandforurensende blæk, saaledes har den
udstyret kvinden med evne til forstillelse, til hendes forsvar og
beskyttelse, og al den kraft, som den forlenede manden i form af styrke
og fornuft, anvendte den for kvindens vedkommende i skikkelse af
denne gave." Dette krænker kvinden, fordi hun jo vil bekjæmpe
manden med maudsvaaben og ikke vil indrømme, at hun er af en
anden art end han. Dette kvindeforsøg, at gjøre manden terrænet
stridig, var komisk, saalænge det udsprang fra et forfængeligt lune eller
overmodig forvovenhed. Dengang opstod de emanciperede kvinders
vrængebilleder, som fægtede, røgte og ranglede; den brave Benedix
lod en slem pige optræde i herrebukser og først sent igjen omvende
til underbukser, og de nye praksagorers skarer blev skive for de
billigste vittigheder. Det unge Tyskland havde netop raset frem over
markedet, havde reduceret de gamle seder og lærdomme til
bedstefar-;sludder og krævet tilbedelse for sine vilde kvinder, der i
kjærligheds-kampene anmassede sig initiativretten og vilde forherlige kjødets
emancipation i den frieste kjærligheds orgier. Kvinden, som havde sagt
:sig løs fra sit kjøns lov, var en halvt latterlig, halvt foragtelig skab-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:35:14 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1896/0369.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free