Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hugues de Roux: Frank Harris - A. L. K.: Litteratur. P. Bondois: Napoléon et la société de son temps. Paris 1896
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367
hjemlands prosa? Det er ikke let at forudse. Sidste gang, jeg saa
ham, havde han indbudt mig til at komme og ro med ham paa
’Themsen. Sidste gaug, jeg hørte tale om ham, var han netop afreist
til Transvaal. Hans altopslugende virkelyst blir aldrig træt af at
kjæmpe, skabe bevægelser og vække had. Dersom han efter saamange
;skjæbnens omskiftelser ender som skribent, vil han ialfald aldrig
forstaa et liv, hvor tænkning og handling er adskilte.
Hugues de Roux.
Litteratur.
P. Bonäois: Napoleon et la socie’te’ de son temps. Paris 1896.
Hvergang man begynder paa en bog om Napoleon, er der en
•skjærsild at gjennemgaa af kjedelige ungdoms- og skolehistorier,
indtil kjedsommeligheden kulminerer med Paoli, som uden
sammenligning er det kjedsommeligste menneske, jeg nogensinde har læst om.
Men naar man er forbi Paoli, blir alt spændende og gribende,
skjønt -det hver gang er de samme begivenheder, de samme
anekdoter, de samme ord — kun forskjelligt anvendt — forvrængt eller
forgyldt, man ved ikke lnrad.
Ti der er — som bekjendt — to slags bøger om Napoleon —
•de, som er for ham, og de, som er mod ham.
Dette verk af professor Bondois ender saa langt borte, at
forfatteren ligefrem sympatiserer med Hudson Lovve og de engelske
pinemestere, fordi deres behandling drev Napoleon til at forraade de
smaaligheder i sin karakter, som det er den lille professor en fest
at finde hos den store mand.
Han minder om de filistere, som staar i dørsprækken paa
Blochs maleri og griner til den fyr med bindet for det ene øie, der
sidder paa møllen og prikker i Samson med en pigstav.
Men ellers holder professoren sig længe paa et standpunkt,
som skal forestille den retfærdige og nøgterne bedømmelse, der gir
lige ret til begge sider; og naar filisteren tilslut viser sig, idet
•døren lukkes, saa er dette forsaavidt godt, som man derved fritages
for den anmasselse, hvormed saa mange mennesker vil hævde
upartiskhed — lige langt fra begge yderligheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
