Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hugues de Roux: Frank Harris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
lian medbragte desuden i diskussionen den samme energi, som før
havde bragt ham seieren over den sorte skopudser. Han steg op paa
talerstolen og begyndte:
„Aa — jeg kjender dere godt, amerikanere, saakaldte frie mænd,
som dømmer menneskene efter deres klær og deres hat —!"
Snart lyttede man i stilhed. Bostontaleren blev udpebet, og
advokaten, der havde fulgt ham som raadgiver, sa til kogutten:
„Gaa fra kjørene jo før jo heller, og slaa Dem sammen med
mig. Jeg er meget flink i jus, og De har ordet i Deres magt.
Sammen vil vi bli uimodstaaelige."
Kontrakten blev sluttet samme dag. Og i flere aar forberedte
advokaten dokumenterne til de processer, som Frank Harris plaiderede.
De to venners berømmelse strakte sig over hele staten, og pengene
strømmede ind i deres kasse. Det saa ud, som Harris for bestandig
■skulde bli boende i Kansas. Et tilfælde bragte ham derfra.
En dag, da han var kommen ind i en boghandel, aabnede han
•en fransk bog af en moderne kritiker. Han læste flere sider med
stigende bevægelse. Ordene forstod han; men det var tankerne, han
ikke forstod mere, disse tanker, hvor den gamle verden i kløgtige og
skjønne formler resumerer den fremtidige udviklingsfilosofi. Da han
gik ud fra boghandleren, var hans beslutning fattet. Trods sin
kompagnons indtrængende bønner lod han sig udbetale sin andel i
forretningen og reiste til Paris.
Han havde delt sine kontante penge i to portioner. Den første
vilde han bruge til sin fornøielse, fordi han havde ungdommens lyster
i sin sjæl, og fordi han følte sig overbevist om, at det var et middel
til at leve sig ind i en ukjendt kultur. Naar den første trang til
for-nøielser var over, bestemte Harris sig for arbeidet. Han veg næsten
ikke fra Sorbonnen og College de France. Men med den ærlighed,
som han altid har havt ligeoverfor sig selv, erkjendte han snart, at
han ikke kunde tilegne sig denne undervisning.
Det handlingens liv, lian havde ført, havde fjernet ham altfor
meget fra disse den rene tankes spekulationer, disse generelle idéer,
som er en letvindt frugt af den franske kultur. Han forlod da med
beklagelse Paris og drog til et tysk universitet, hvor undervisningen
er mere speciel og begrænset. Her tog han doktorgraden i græsk, og
ad denne port fik han atter indpas i den gamle verdens aandsliv, fra
hvilket han frivillig var gaaet i landflygtighed.
Hvad vil bli den endelige form for denne • komplette mands
virkelyst, som paa engang er lige begavet for forretningslivet,
politikken og litteraturen, og som allerede har begyndt at reformere sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
