Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Sigurd Ibsen: Den moderne samfundslæres eller sociologiens oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
Den moderne samfundslæres efler sociologiens
oprindelse.
Den videnskab, af hvis oprindelse jeg her vil prøve paa at
give en fremstilling, blir i udlandet næsten gjennemgaaende og i
Norge meget hyppig betegnet med navnet sociologi. Ved siden
heraf bruger vi herhjemme benævnelsen samfundslære: den har for
os den fordel, at den er norsk og følgelig mere almenforstaaelig end
den første, og der er saaledes langtfra noget i veien for, at vi
betjener os af dette hjemlige udtryk, naar vi bare samtidig er paa
det rene med, hvad begrebet samfundslære indebærer der, hvor
det anvendes ensbetydende med sociologi. Ti vistnok er
„samfundslære" den ordrette oversættelse af „sociologi", men „sociologi"
har tillige underforstaaes betydning: den er ikke slet og ret en
lære om samfundet, en hvilkensomholst slags lære, men en lære af
en specifik karaktér, den er, for at give den korteste definition, en
samfundets naturlære. Med andre ord. sociologien behandler
samfundet som en naturforeteelse, idet den gaar ud fra, at det
menneskelige samfund ikke, saaledes som mange har villet have det til,
er et vilkaarligt kunstprodukt, men en levende og naturgiven
organisme. Muligheden af en sociologisk videnskabs opstaaen hviler
altsaa paa følgende forudsætninger: for det første, at selve begrebet
„samfund" har fundet indgang i vedkommendes bevidsthed, hvad
der, saa selvsagt det end synes os, ikke altid har været tilfældet;
for det andet, at samfundet betragtes som en levende organisme;
og for det tredje, at det i denne sin egenskab erkjendes at kunne
gjøres til gjenstand for behandling efter en naturvidenskabelig
metode. Hvor en eller flere af disse forudsætninger ikke er
tilstede, kan der helle]1 ikke danne sig nogen samfundslære i
betydning af sociologi. Jeg ber mine læsere fastholde de tre momenter,
i eg her har rørtved: samfund, organisme, naturvidenskabelig metode;
ti de indeholder forklaringen af, at det varede saa længe, inden
sociologien kom op. Sociologien er nemlig en moderne videnskab:
dens grundlæggelse tilhører det nittende aarhundrede.
Vi vil ikke gjøre fortiden uret og indrømmer gjerne, at den
har at opvise dem, som mere eller mindre har været inde paa de
idéer, som besjæler nutidens sociologi. Hos Platon, Aristoteles,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>