Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Sigurd Ibsen: Den moderne samfundslæres eller sociologiens oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
sin beskrivende sociologi, hvor han med umaadelig flid har samlet
og grupperet alle de sociale kjendsgjerninger, han har kunnet
overkomme, for ud af dem at vinde et induktionsmateriale til
bestemmelse af virkelige love for den sociale udvikling.
Naar man hører tale om Spencer, hænder det ofte, at tanken
uvilkaarlig henledes ogsaa paa Darwin. Darwin og Spencer, Spencer
og Darwin, dette er en sammenstilling, som man hyppig træffer
paa baade i ord og i skrift. Deres idéer staar da ogsaa i et
umiskjendeligt forhold af indbyrdes slegtskab. Den Spencerske
teori fuldstændiggjøres af den Darwinske.’ Den evolutionsidé, som
Spencer har gjort gjældende for den hele natur, er af Darwin blevet
eftervist paa et ganske specielt, paa livslærens, omraade. Kvintessentsen
af den Darwinske lære indeholdes, som man ved, i de berømte
slagord: „kampen for tilværelsen" og „det naturlige udvalg". Men nu er
kampen for tilværelsen og clet naturlige udvalg intet andet end
betingelserne for de levende væseners evolutionsproces. Intet vilde
imidlertid være mere kortsynet end at ville begrænse Darwinismens
konsekvenser til biologien alene: de rækker meget længere end som saa.
Ligesom stenen, vi slynger i vandet, slaar videre og videre ringe,
saaledes har Darwinismen efterhaanden grebet om sig, og det er
neppe for meget at paastaa, at den har afstedkommet en
omvæltning i hele vort tankesæt. Darwins almenfilosofiske betydning ligger
deri, at han har bortryddet den finalitetens idé, paa norsk det
for-maalsbegreb, som spillede saa stor en rolle i den tidligere filosofi.
Denne sidstnævnte yndede at forklare skabningens fornuftige og
hensigtsmæssige ordning ved forudbestemte formaal, ved forsynets
lige fra først af opgjorte plan, hvorimod Darwin har godtgjort, at
der i kampen for tilværelsen foregaar et naturligt udvalg, hvorved
de mindre dygtige elementer gaar under, mens de bedre kvalificerede
blir de overlevende og forplanter sig og gir sine egenskaber i
arv, og at saaledes de hensigtsmæssige resultater frembringes ganske
af sig selv, uden medvirkning af noget formaalsprincip. Det for«
maalstjenlige opstaar, men formaalet er ikke aarsag: der er en
kausalitet, men ikke nogen finalitet. Man opdager snart, at denne
synsmaade maa øve sin indflydelse paa betragtningen ikke alene af
individet, men ogsaa af individernes sammenslutninger, de sociale
grupper. Kampen for tilværelsen finder jo sted mellem
kollektivvæsener ligesaa vel som mellem enkeltvæsener, det naturlige udvalg
foregaar blandt institutioner ligesaa vel som blandt personer, og
de bedre institutioners overvægt over de slettere,, de høiere
samfunds-kulturers seire over de lavere er kun den sociale illustration til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
